Gratis hotline til videomøder

Ældre Sagen har oprettet en gratis hotline med hjælp til at mødes på video.

Corona restriktionerne forhindrer os alle i at mødes fysisk for tiden. Videomøder kan være en god løsning. Man er sammen og alligevel hver for sig. Men for de fleste er det helt nyt, og hvordan kommer man i gang?

Ældre Sagen tilbyder nu hjælp til at mødes på pc, smartphone eller tablet. Det kan være over fx Skype, Facetime eller Zoom.
It-rådgiver Dennis Birk sidder mandage 10-14 klar til at guide dig igennem og komme med gode råd på 80 30 15 00.

Sidst opdateret 12.01.2021