Flot besøg hos ægproducent

Ældre Sagen i Ølgod, Tistrup, Ansager og Skovlund har været på besøg hos ægproducent Marianne og Bent Jensen, Ølgod.

Besøget var meget eftertragtet og det resulterede i, at der straks blev arrangeret endnu et besøg hos Marianne og Bent, så det samlede antal besøgende blev over 100. Holdene var så store at rundvisningen blev i flere hold og imens nogle så staldene, kunne andre nyde Mariannes flotte have.

Bent startede med at redegøre for gårdens historie, som kan skrives tilbage til 1700 tallet. Gården blev oprindeligt udstykket fra Store Hejbøl og placeret i et moseområde. Senere blev gården flyttet til sin nuværende placering. Af de oprindelige bygninger er kun stuehuset tilbage, dog i meget ombygget form.

Inden besøget i staldene blev alle gæster iført beskyttelses dragter og overtræksbeskyttelse af fødder for at forhindre gæsterne tager eventuelle infektioner med i staldene.

Herefter var der rundvisning i både kyllingestald, æglægningsstald, samt æg-pakkeriet. I kyllingestalden modtages kyllingerne 1 dag gamle og de opdrættes i stalden til de er næsten klar til æglægning.

I æglægningsstaldene er Marianne og  Bent i øjeblikket i gang med at sætte nyt inventar ind. Anlæggene skiftes fra burægsproduktion til skrabeægsproduktion. Æglægningsanlæggene er på et højt teknologisk niveau for at kunne tilgodese både dyrevelfærd, sporbarhed, fødevaresikkerhed, lovgivningskrav og en rationel produktion af æg. I forbindelse med ombygning af staldene er der store myndighedskrav og staldene må ikke tages i brug, inden myndighederne har godkendt anlægget.

Skiftet fra burægsproduktion til skrabeægsproduktion er desværre ikke sket fordi inventaret til burægsproduktion er nedslidt, men alene fordi fødevaregrossisterne har valgt at efterkomme pres fra private foreninger, primært Dyrenes beskyttelse, som har kæmpet mod burægsproduktion i mange år. Der var, indtil fødevaregrossisterne valgte at udfase buræg, et stort salg af buræg i butikkerne, hvor over 60% af de solgte æg var fra bure. Så udfasning af buræg i butikkerne er alene sket på grund af pres fra primært Dyrenes beskyttelse og er dermed ikke et resultat af et forbrugerønske. Buræg i butikkerne var det absolut billigste æg produkt.

På nuværende bliver noget af markedet blandt andet forsynet med udenlandske skrabeæg, hvor Dagrofa har valgt at importere finske skrabeæg. Disse æg er emballeret så de visuelt ligner de danske skrabeæg fra Danæg. Så forbrugerne skal se sig godt for at sikre køb af Danske æg.

Et godt kendetegn for æg, leveret af pakkerier under DANSKE ÆG, er et logo på alle æggebakker med fire symboler.

Symbolerne i Logoet står for danske æg, fødevaresikkerhed, sundhed og dyrevelfærd.

I Danmark er der væsentlig skrappere krav til blandt andet salmonella kontrol, end de af EU fastsatte krav. Dette betyder, at i Danske ægproduktioner skal der udtages gødningsprøver til salmonella kontrol for hver 2 uger, i Finland og i øvrigt for resten af EU, for hver 15 uge. Desuden omfatter salmonella kontrollen i Danmark samtlige salmonella typer, som er over 3000, og i resten af EU er salmonella kontrollen for 5 typer

De danske æg kan, som de eneste i verden, anvendes upasteuriserede til madretter som for eksempel desserter, der ikke er kogte. Bent oplyste, at dette anbefales af Fødevarestyrelsen. Anbefalingen gælder kun for danske æg.

Bent kom også med en række oplysninger om økonomien i ægproduktionen og de store investeringer der er nødvendige for at omstille fra burægsproduktion til skrabeægsproduktion.

En stor tak til Marianne og Bent for et meget oplysende og spændende fremvisning af moderne ægproduktion, samt stor gæstfrihed.