Lissi

null

LISSI PASSER PÅ SIG SELV 🤗

Lissi er 77 år og bor alene i en lejlighed i Væggerløse.
Lissi plejer at ses med sine veninder, men det gør hun ikke nu. 
Hun følger opfordringerne og bliver mest muligt derhjemme.

“Jeg går min tur hver dag og så handler jeg når jeg skal. Det er det.
Jeg blev ellers inviteret til min venindes 80 års fødselsdag, men der sagde jeg også fra. Vi bliver nødt til at passe på.” Siger Lissi.😊

“Lige nu kan jeg heller ikke se mit barnebarn. Han har været i København for at se et par venner. Så nu går der et par uger før jeg tager ud til ham igen. Det har jeg det bedst med. Han kan jo have taget noget med hjem.
Jeg var ikke meget for at han tog derind. Men jeg kan også godt forstå at det er svært at være ung lige nu.” Fortæller Lissi.

“Mit barnebarn har boet hele sit liv i Vietnam, men sidste år flyttede han med sine forældre til Danmark. Han begyndte på Herlufsholm Kostskole, men der gik jo ikke lang tid før de blev sendt hjem og så har den stået på online undervisning lige siden.
Det er virkelig hårdt for ham. Han har kun få venner, som han har fået gennem skolen, men de bor jo spredt ud over Sjælland. Så jeg kan godt forstå at han trænger til at se dem. Det går jo bare ikke lige nu.” Fortsætter Lissi.

“Jeg prøver at opfordre ham til at cykle og gå nogle ture, men altså han er  16 år, det gider han jo ikke. Nu har vi så bestilt et Basketball net som de skal have sat op. Det håber jeg vil opmuntre ham. Hans drøm er nemlig at flytte til USA og spille Basket.” Smiler Lissi.😁

Hvad gør du selv for at holde fast og holde ud gennem denne svære tid? 

“Jeg passer på mig selv, går mine ture og snakker i telefon med min familie og venner. Det er jo bare sådan det er. Jeg tror på at det nok skal løse sig, hvis vi blot holder fast, holder afstand og holder ud. Det kan godt være det tager et halvt år mere. Men så må det gøre det.” Slutter Lissi.

 

Sidst opdateret 22.01.2021