Foredrag med Hans Peter Tams

Foredrag med Hans Peter Tams på SEA i Skærbæk.
Mandag eftermiddag, havde omkring 90 personer fundet vej til SEA Aktivitetscenter i Skærbæk.

Foredrag med Hans Peter Tams på SEA i Skærbæk.

Mandag eftermiddag, havde omkring 90 personer fundet vej til SEA Aktivitetscenter i Skærbæk.

“Tak fordi I vil høre på mig”

– sådan indleder Hans-Peter Tams sine foredrag, og det gør han under henvisning til, at for hver gang han fortæller sin historie, får han det lidt bedre – 

og der bliver længere og længere mellem de natlige mareridt, som har plaget ham de sidste 65 år.

De mange tilhører fik en stærk og rørende fortælling om 5 små børn på flugt gennem det krigshærgede Tyskland i sidste periode af 2. verdenskrig. I et Tyskland, hvor det var alle mod alle i den daglige kamp for at overleve.

På nærmest mirakuløs vis lykkedes det Hans-Peter og hans 4 søskende, gennem sammenhold og en fast tro på Gud, på egen hånd at klare sig igennem vinteren 1944-45, indtil de i foråret 1945 blev samlet op af Røde Kors og siden genforenede med deres mor.

I sin fortælling kom Hans-Peter også omkring minder fra årene som sydslesvigsk feriebarn i Buerup, om besværet med at få arbejdstilladelse, at opnå dansk statsborgerskab , og om aftjening af dansk værnepligt.

Selv om Hans-Peters liv, både som barn og voksen, har været urimelig barsk, er han ikke bitter. Han har bevaret evnen til at fokusere på de gode oplevelser – er glad for livet, og hilser hver ny dag velkommen med en “Gammel dansk”.

Det var et meget spændende og bevægende foredrag og der var meget stille i salen efter foredraget, man skulle lige sunde sig over de grusomme oplevelser de havde været udsat for.

Mange tak til Hans Peter. 👍

Foredraget var i samarbejde med SEA i Skærbæk , som stod for kaffe og dejlig kringle og lagkage.

En dejlig eftermiddag.

med venlig hilsen
Ældre Sagens lokalafdeling.

Sidst opdateret 02.09.2019