Demensaflastning

For demente og deres pårørende

Det kan være opslidende for en pårørende at se sin ægtefælle, far eller mor blive dårligere og dårligere af sin demens.

Få en aflastning eller deltag i aktiviteter.

Ældre Sagen frivillige demensaflastere tilbyder at give dig en pause og et tiltrængt åndehul.

Demensaflasteren tilbyder at være i hjemmet, så du får mulighed for at gå ærinder, møde venner eller gå til en fritidsinteresse.

Frivillige demensaflastere er sammen med den demensramte og hyggesnakker, går ture eller hvad der nu passer bedst. Derudover kan aflasteren også fungere som bisidder og personlig støtte for de pårørende.

Alle kan få en demensaflaster. Det er gratis, og du behøver ikke at være medlem af Ældre Sagen.

Sidst opdateret 02.09.2019