Andet

Slægtsforskning: Workshop

En spændende hobby, som man bliver bidt af, når man først får begyndt.

Lokalafdeling

Ikast

Hvem

For alle

Pris medlemmer

100 kr., ½ årligt

Pris ikke medlemmer

150 kr., ½ årligt

Hvornår

Ulige uger
Tirsdag kl. 09:00 - 12:00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Tilmelding

Ester Bukhave, 25 48 87 36, ebukhave@mail.dk eller Jens Birk,30 64 10 47, jens@birk.com

Mødested

Kongefløjen, Kongevejen 62

Beskrivelse

Slægtsforskning kan dyrkes på alle niveauer. Mange kommer aldrig i gang, da de ikke kan overskue ”de krøllede bogstaver” – men man kan foretage sig ganske meget uden at kunne læse disse. Det er trods alt langt over 100 år siden, at de blev anvendt – og navne er som regel rimeligt læselige også meget længere tilbage i tid. Så de første mange generationer giver ikke anledning til de helt
store læseproblemer.
Til gengæld kan man i dag ikke dyrke slægtsforskning uden en PC og et vist kendskab til IT.
Alle de væsentligste kilder (kirkebøger, folketællinger, lægdsruller, tingbøger osv.) er/bliver lagt ud på nettet og kan fremover kun læses her. Det samme gælder mange gamle kort og billeder.
Hertil kommer et utal af muligheder på nettet for at søge i andres anetavler, gamle aviser, lokalhistoriske arkiver osv.
Det er en stor fordel at bruge et program på sin PC til at holde styr på sine optegnelser. Det bliver ynhurtigt til flere hundrede personer, hvoraf mange på grund af opkald hedder det samme.
Der er to tovholdere i projektet: Ester, som især tager sig af den
mere kildemæssige/historiske side og Jens, som især tager sig af den It-faglige del.
Vi vil de fleste gange tage et bestemt emne op/komme med et lille indlæg – ca. max. 1⁄2 time - om forskellige relevante emner.
Det kan være alt fra opslag i kirkebøger til f.eks. alternative måder at udfylde anetavler på, DNA i slægtsforskning, finde billeder, downloade et slægtsforskerprogram, bruge arkiv.dk og søge ejendomsoplysninger.
Herefter vil der så være tid til selv eller i samarbejde med andre at arbejde med emnet - eller et andet emne, at hjælpe hinanden med at finde ud af noget, man måske er kørt lidt fast i osv.
Første gang tager vi en snak om forventninger og ønsker, så niveau/indhold kan reguleres lidt herefter.
Studiekredsen er både for helt nybegyndere, som aldrig har prøvet det før og for de mere erfarne.
Hvis man er helt nybegynder, vil det være en god ide at medbringe navn, fødesogn (ikke Sønderjylland) og fødselsdato og år (før 1950) på sig selv og nogle familiemedlemmer.
Tag din egen PC med. Der er kaffe på kanden
Er du interesseret?
Kontakt Ester på ebukhave@mail.dk eller Jens på jens@birk.com