Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Få en besøgsven

En besøgsven er en frivillig i Ældre Sagen, der har tid og lyst til at komme på besøg og lytte til dig. I bestemmer selv, hvor ofte I vil mødes.

Har du lyst til at få besøg af og til? Så lad en frivillig besøgsven blive et lyspunkt i din dagligdag.

Vi har mange dejlige besøgsvenner som en gang om ugen bruger 1 – 2 timer på at besøge ældre, der sidder alene, og hvor dagene nemt kan blive lange og triste.
Disse besøg hos ensomme ældre er til stor glæde for begge parter. Tiden går med en hyggelig snak over en kop kaffe og eventuelt en lille gåtur.  

I aftaler selv, hvornår I vil mødes.

Sådan får du en besøgsven

Du skal ringe til vores kontaktperson for besøgsvennerne, hvis du vil have en besøgsven. Se kontaktoplysninger nedenfor.

Kontaktpersonen vil tale med dig om dine interesser og behov, så du får en besøgsven, der passer bedst muligt til dig.

Har du tid og lyst til at blive besøgsven, er du også velkommen til at kontakte vores kontaktperson.

Sidst opdateret 04.03.2024

  • Lene Jensen

    • Besøgsven
    • Medlem af lokalafdelingens bestyrelse
    • Socialt arbejde generelt

    Mobil
    20316508