Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Skolevenner

Har du lyst til at bruge nogle timer om måneden som frivillig sammen med glade og nysgerrige børn på Høje Taastrup Privatskole? 

Som frivillig kan du byde ind med dine ressourcer og kompetencer. Du er med til at bygge bro mellem generationerne, f.eks. ved at læse højt og spille spil med børnene, tage med på ture og deltage i skolens traditioner. I det hele taget være med til at skabe et hyggeligt samvær generationerne imellem. Mulighederne er mange, og Høje Taastrup Privatskole hører også gerne, hvis du selv har en god idé eller et ønske til aktiviteter.

Du kan være med til – sammen med dygtige lærere og pædagoger – at skabe kvalitet og nærvær for børnene i deres dagligdag. Du kan gøre en forskel!

Som frivillig Skoleven får du tilknytning til en bestemt klasse på skolen eller i skolefritidsordningen.

Er du interesseret i at blive Skoleven eller blot at høre mere om projektet, så henvend dig til aktivitetslederen i Ældre Sagen Høje-Taastrup, Bendte Andersen på telefon 21 32 83 52 eller mail bendteprivat@gmail.com

Sidst opdateret 13.06.2023