Rejser og ture

855 - 1-dags bustur til Ærø Med guidet rundvisning

Oplev ægte idyl i miniaturestørrelse på den smukke ø i det Sydfynske Øhav. Ærø byder på smuk natur, maritime levn og historier samt charmerende by liv. Vi oplever lidt af det hele på denne tur. HUSK ved tilmelding at skrive hvor du står på!

Tilmeldingsfrist 13.08.2020 kl. 12.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Høje Taastrup

Hvem

For alle

Pris medlemmer

1080 kr.

Pris ikke medlemmer

1080 kr.

Hvornår

03.09.2020 kl.11.00

Mødested

Opsamling: Taastrup St. v/Stationscentret kl. 7.30, Høje Taastrup St./Banestrøget kl. 7.40 og Hedehusene St kl. 7.50. Hjemkomst ca. kl. 21.00

Beskrivelse

Vi kører til Svendborg, hvorfra vi sejler til Ærø. Ved ankomst til Ærøskøbing stiger en lokal guide på bussen. Guiden kører med på rundtur gennem ”De Ærøske Alper” og fortæller om øen. Vi kommer bl.a. forbi det gamle hertugelige jagtslot Søby Gaard, hvis imponerende volde netop er blevet fyldt med vand, så det fremstår i original og smuk stil.


Vi fortsætter til Voderup Klit, der byder på et unikt syn udover Østersøen. Herefter går turen til Rise Bryggeri, hvor vi nyder en god frokostbuffet. Efter frokosten går turen til søfartsbyen Marstal, hvor vi får fortællinger om byens historie som Danmarks engang 2. største søfartsby med skibsfart ud til hele verden.


Slutteligt sætter vi kursen retur til Ærøskøbing, hvor vi skal på guidet byvandring inden vi sejler retur til Svendborg. På færgen spiser vi et let aftensmåltid. Efter ankomst til Svendborg køres via Storebælt retur til opsamlingsstederne.


Opsamling: Taastrup St. v/Stationscentret kl. 7.30, Høje Taastrup St./Banestrøget kl. 7.40 og Hedehusene St kl. 7.50. Hjemkomst ca. kl. 21.00


INFO: Man skal være selvhjulpen. Turen er ikke egnet for gangbesværede


Teknisk rejsearrangør:   Ørslev Specialrejser A/S