Foredrag og møder

5-10-2020 Mandagsmøde: 'Signe og Den tyske Hemmelighed'

Med udgangspunkt i romanerne Signe og Signes hjemkomst fortæller Lars Johansson om Signe Gondrups overlevelseskamp, om krig og kærlighed, om straf, tavshed og løgn. Lars Johansson er uddannet fotograf og filmfotograf og arbejder bl.a. som forfatter og filminstruktør. Bemærk tilmelding nødvendig.

Lokalafdeling

Hillerød

Hvem

For alle

Pris medlemmer

60 kr., incl. kaffe og kage

Pris ikke medlemmer

60 kr., incl. kaffe og kage

Hvornår

05.10.2020 kl.14.00-16.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja
Adgang til teleslynge: Ja

Tilmelding

kontakt

Mødested

GrønnegadeCentret

Beskrivelse

Bemærk:


På grund af Corona situationen er deltagerantallet i GrønnegadeCentret begrænset til 45 personer. Det har derfor været nødvendigt at indføre tilmelding til mandagsmøderne.Tilmelding kan ske online her på siden fra den 24. september kl.10 eller i FrivlligCentret (bag biblioteket) også den 24. september fra kl. 10:00-12:00.


Beskrivelse


Signe er pæredansk, gift og skrædder. Hendes mands og hendes forhold er lidt lunkent, og da hun indleder en affære med en tysk soldat, ender de med at blive skilt. For Signe er kærligheden til den tyske soldat Felix, den store kærlighed. 


Krigen går videre, men Signe tager til Tyskland for at leve sammen med Felix, der har 3 børn. Han arbejder nu på en våbenfabrik, og hvad er det lige, der foregår der. 


Lars Johansson fortæller om Signe og hendes kamp; dels flugten i 1945 for at komme væk inden russerne når frem, og hendes kamp for at finde Felix , og dels om hvad der yderligere skete for Signe i Tyskland og senere, da hun i februar 1948 vendte tilbage til Danmark efter tre år i Tyskland. 


Foredraget, der går bag om hovedperson og romaner, indeholder oplæsning, snak om arbejdsmetode, klip fra dokumentarfilmen Den tyske Hemmelighed, der handler om Signes datter, Kirsten Blohms opklaring af sin herkomst og dermed af sin mors færden.


Kirsten Blohm deltager i foredraget, og publikum vil mod slutningen få mulighed for en snak med hende.


 


’… Forfatteren har især et fint greb om sanseligheden. Her føles, høres og duftes omkring den kvindelige hovedpersonen, så fortiden tilbage i fyrrerne i den grad bliver nærværende. Sjældent har en mandlig forfatter demonstreret så direkte adgang til det kvindelige sanseapparat. Læg hertil et grundigt researchet tidsbillede, så har vi det stof, en rigtig god roman er lavet af …’


Niels Houkjær, Berlingske Tidende om ’Signes hjemkomst’.