Frivilligfest 2019

Ældre Sagen Hillerød fejrede sine frivillige

Alle frivillige i Ældre Sagen Hillerød var den 24. oktober inviteret i Festsalen Hillerød til dejlig middag samt underholdning med skuespillere fra Mastodonterne.

Vi fejrede os selv og hinanden – for ”Uden frivillige, ingen Ældre Sagen!”

Der var rig mulighed for at møde andre frivillige, som er aktive i vidt forskellige aktiviteter.

Ved det bord, hvor jeg sad, var der bl.a. et bestyrelsesmedlem, tovholdere for kortspil (Whist og L´hombre), en besøgsven, en tovholder for Madlavning for mænd over 65 og medlemmer af kommunikationsgruppen. Her var rig mulighed for at være sammen og høre om frivilliges opgaver og engagement. Der var tillige gode snakke om en mangfoldighed af personlige erfaringer fra vores egne liv.

Snakken gik lystigt ved alle bordene, og man skulle ofte skærpe sin hørelse for at kunne høre hinanden ved bordene.

Menuen bestod af 3 dejlige retter:

Tortillapandekage med varmt røget laks og med krabbe, buffet med rosastegt kalvesteg, diverse kartofler og salat samt dessert bestående af trifli af bær med vanillecreme Middagen afsluttede med kaffe og småkager. Repræsentanter fra bestyrelsen servicerede på bedste vis, frivillige hjalp med anretning og i køkkenet, samtidig med at vi på højskolemanér samlede tallerkenerne sammen.

Mastodonterne optrådte med i alt 6 numre fra musicals. Først sange fra 2 af Sebastians musicals: ”Skatteøen”, som er Danmarks meste sete musical, samt ”Cyrano”.  Herefter numre fra ”Dracula” og fra ”Mamma Mia”.

 

En dejlig aften. Tak for samvær og fælles oplevelse til alle frivillige, både bestyrelsen og  alle deltagere.

 

Lene Jørgensen

Sidst opdateret 30.11.2019