Bonusvenner

Vi har brug for dig som bonusven til et menneske med demens.

I Danmark lever op imod 90.000 mennesker med en demenssygdom. Sygdommen påvirker hele familien, og de pårørende yder ofte en meget stor indsats i forhold til pleje og omsorg for den demensramte.  Det kan være en stor fysisk og psykisk belastning, hvor familien kan få brug for at blive afløst for at få tid og overskud til egne gøre mål, praktiske opgaver og egenomsorg.

Herning Kommune og Ældre Sagen har indgået et samarbejde for at gøre en indsats for disse familier.

Vi har derfor brug for dig som bonusven til et menneske med demens.

Som bonusven bliver du en ven af huset, som kommer for at være sammen med den demensramte.

Samværet kan være mange forskellige ting, alt efter lyst og behov, men det kan f.eks. være en gåtur, cykeltur, drikke en kop kaffe eller blot en samtale. Imens kan den pårørende får sig et frirum til for eksempel at handle, være sammen med venner, en tur til frisøren eller bare slappe af.

At være sammen med et menneske med demens kræver empati, evnen til at være nærværende, at være tilstede i nuet, tålmodighed, evnen til at kigge på egen adfærd samt evnen til at reflektere over denne.

Vi sørger for relevant viden og du vil blive en del af et netværk for bonusvenner.

 

Hvis du vil vide mere, så kontakt:

Demenskonsulent

Anni Rønnow

Mail: plcar@herning.dk

Tlf.: 20 80 55 82

Sidst opdateret 02.03.2020