Medlem nummer 3000

Ældre Sagen Hedensted har netop rundet sit medlem nummer 3000.

Ældre Sagen Hedensted har netop rundet sit medlem nummer 3000.

Ældre Sagen er drevet af frivilligt arbejde, hvor lysten til at hygge sig og have det sjovt er en vigtig del af det.

Foreningen har de seneste ti år oplevet en markant fremgang, hvor blandt andet motionstilbud er særligt efterspurgt.: Fitness, vandaerobic, gåture og læsegrupper. Der bliver flere og flere aktive og sociale ældre i Hedensted Kommune. Det ved man i Ældre Sagen Hedensted. Foreningen, der i dag har 26 år på bagen, møder fortsat stor opbakning. Det er en udvikling, der glæder Eva Laursen fra Ældre Sagen Hedensted.

Hun har været formand i foreningen siden 2009 og har netop taget imod medlem nummer 3000.

- Det er glædeligt med så stor en opbakning. Bestyrelsen og de i alt 107 frivillige hjælpere er engagerede ældre, der bærer de mange aktiviteter for hyggens skyld. Ideen med foreningen er da også stadig, at det skal være sjovt og ikke mindst hyggeligt - både som frivillig hjælper og som medlem, siger hun. - Rabatter trak - Hun tilskriver blandt andet en stor del af fremgangen i foreningen de efterhånden mange aktiviteter og rabataftaler, som medlemmerne kan nyde godt af, så snart kontingentet er betalt. Det er da også netop det, der har fået 73-årige Jens Martin Slot fra Hedensted til at melde sig ind i den lokale ældre-forening - foreningens medlem nummer 3000.

- Jeg havde været i et KOL-forløb og ville gerne begynde i træningscenter i Hedensted. Her stødte jeg - igen - på Ældre Sagen og dens rabatter. Denne gang besluttede jeg, at melde mig ind, fortæller Jens Martin Slot -.

Følger landsudviklingen

Jens Martin Slot er en af et stigende antal ældre, der hvert år vælger Ældre Sagen til. Ifølge Danmarks Statistik er gennemsnitsalderen i landdistrikterne steget med 3,8 år i perioden 1. januar 2009 til 1. januar 2018. For Hedensted Kommune betyder det en gennemsnitsalder per indbygger på 42,2 år. I samme periode er antallet af indbyggere i landdistrikterne faldet med 6,2 procent samlet set. Det betyder, at ældre med årene er blevet langt mere dominerende i bybilledet i landkommunerne, end tilfældet var tidligere.

Den tendens, fortæller Eva Laursen, mærker man også tydeligt i Ældre Sagen Hedensted. Og det er den anden årsag til foreningens positive fremgang de senere år, understreger hun- Vi ved eksempelvis, at fysisk aktivitet er med til at holde os i gang længere, og af den grund er motion en af hovedområderne hos Ældre Sagen Hedensted, siger hun.

Tre hovedgrene tegner i dag den lokale forening, der byder på en sundheds- og motionsorienteret afdeling med blandt andet 400 medlemmer tilknyttet Hedensted Centret samt tilbud om stolegymnastik i kirkecentret og motionstilbud i fælleslokalet i Apotekerhaven. Derudover er der gå- og vandreture samt udendørscykling i sommerhalvåret med langt over 100 aktive medlemmer tilknyttet.

Men også foreningens sociale humanitære afdeling trives.

- På den sociale humanitære afdeling har vi telefonstjernerne

(telefontjenester, hvor frivillige foretager et trygheds opkald mellem kl. 8 og 8.30 hver dag, red.), og derudover er der sammenkomster i weekender på plejecentrene i Hedensted og Løsning og af øvrige aktiviteter læsegrupper og udenlandsrejser - for at nævne et par af aktiviteterne,

siger Eva Laursen.

Nyeste tiltag er en vågetjeneste, som allerede har kørt en række år i Tørring-Uldum. Ifølge Eva Laursen og koordinator for socialt arbejde, Karen Munk, har Hedensted Kommune forespurgt lokalafdelingen om muligheden for at udbyde tjenesten. Indtil videre har de første otte frivillige meldt sig til at tage ud i private hjem og på plejehjem, mens man stadig mangler en tovholder til området.

 

Teksten  er et uddrag fra Horsens Foleblad (Line Kyed), torsdag den 6. december 2018

Foto: Line Kyed

Foto: It- og teknologi-koordinator i afdelingen, Hans Hertzum-Larsen

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sidst opdateret 02.09.2019