Beretning ved Årsmøde 2019

Lokalbestyrelsens Beretning ved Årsmødet 28. februar 2019

Fra Landsforeningen:

Ældre Sagen har rundet 847.000 medlemmer og 19.599 frivillige.Vores mange frivillige er forudsætningen for,at vi kan fortsætte med at skabe øjeblikke af livskvalitet for rigtig mange mennesker.Frivillige spiller en stor og afgørende hovedrolle i Ældre Sagens aktiviteter.

Igen i år har Ældre Sagen arbejdet hårdt for at få indflydelse på Finansloven. Ældre Sagen har udarbejdet i alt 11 konkrete forslag til Finanslov 2019, der har central betydning for ældres livskvalitet både nu og i fremtiden. Vores forslag fordeler sig inden for fire temaer:

-Forbedring af pensionisternes økonomi

-Tryghed og kvalitet i ældres pleje og behandling

-Styrkelse og sammenhæng i indsatsen for ældres sundhed

- Øget fokus på to vigtige samfundsudfordringer:Demens og ensomhed.

Blandt andre mærkesagerne i 2018 har været udvidet indsats for mennesker med demens, at pårørende skal støttes og styrkes.Det overordnede mål med vores arbejde er at gøre hverdagslivet bedre for mennesker med demens og for deres pårørende.

Ældre Sagen har i 2018 arbejdet på at styrke og støtte pårørende på flere måder dels ved at præge den faglige og politiske debat om bedre rettigheder for pårørende.

Der er stor søgning til Ældre Sagens gratis telefonrådgivning, her sidder socialrådgivere og jurister klar til at hjælpe med spørgsmål om fx økonomi, sociale ydelser og hjælp til pårørende.

Ældre Sagen Lokalafdeling i Hedensted

I efteråret 2018 startede vi samarbejde med Trekløveret (3 pensionister) om at undersøge interessen for flere seniorboliger og evt. et Seniorbofællesskab her i Hedensted. Hvordan skal fremtidens Demensplejehjem i Hedensted Kommune se ud ses med borgerne øjne.Vi synes det er spændende og aktuelle emner,der har også været god opbakning og der har allerede være afholdt flere møder om begge emner.

Derudover har vi haft mange aktiviteter  også nye aktiviteter og det vil formændene for de enkelte udvalg fortælle om:

 KOU.

Koordinationsudvalget, der består af de 3 lokalforeninger i kommunen mødes 4 gange årligt – med 2 -3 repræsentanter fra hver lokalbestyrelse i Hedensted Kommune. Koordinationsudvalget, er Ældre Sagens talerør over for Hedensted Kommune.

I KOU samarbejder vi med Seniorrådet. Hver gang vi mødes, får vi en orientering om, hvad der rører sig på seniorområdet i Hedensted Kommune.

Det Socialhumanitære udvalgs aktiviteter i 2018.

Tryghedsopkald

Der er 3 parallelle telefonstjerner med i alt 24 frivillige faste ringere samt 1 ekstra frivillig ringer, der afløser de faste ringere under ferier og sygdom.

Lige for tiden ringes der til i alt 30 brugere. Der er plads til 10 brugere i hver telefonstjerne, dvs. plads til i alt 30 brugere, og det betyder, at der for tiden er fyldt helt op i telefon- stjernen.

På hver telefonstjerne er der 8 frivillige ringere, der skiftes til, en uge ad gangen, at ringe brugerne op mellem klokken 8 og 8.30 – hver eneste morgen hele året rundt – både på hverdage og søn- og helligdage.

Der er fortsat en tiltagende efterspørgsel efter at komme med i vores tryghedsopkald, og dette hænger angiveligt sammen med kommunens hverdagsrehabilitering. Der forsøges på denne måde at give borgerne en tryghed ved at kunne klare at blive boende alene i eget hjem.

Under det sociale netværk, som telefonstjernen hører under, er der 2 årlige arrange- menter, som er blevet en tradition, og her ser brugere og ringere så hinanden.

I juni måned har vi en sommerudflugt. Vi kører en lille tur ud i naturen, og i år sluttede vi af med eftermiddagskaffe på Bindeballe Købmandgård. Til sommerudflugten deltog i alt 40 personer. Udflugten foregår nu i bus, og det giver en god fællesskabsfølelse, som alle deltagere er meget glade for.

I december måned har vi julehygge i Frivillighuset. Vi synger ”julen ind”, spiller ”pakkespil”, og ringere og brugere hygger sig sammen. I lighed med sidste år holdt vi juleafslutning gruppevis på grund af begrænset plads i Frivillighuset, men det har vist sig at være en god løsning, som både ringere og brugere er glade for.         

Ledsagetjenesten

 Ledsagetjenesten har frivillige, som kan løse en lang række opgaver.

Vi har frivillige, der kan ledsage til indkøb af mad, tøj og andre ting, og vi kan ledsage til sygehus, lægebesøg, behandling, bibliotek og meget andet.

Vi tilbyder at ledsage borgere til indkøb hver 14. dag, og denne ordning bliver fortsat udvidet, så der nu er 10 borgere, der fast benytter sig af denne ordning.

Spisevenner.

Projekt ”Spisevenner” har siden fra 1. januar 2015 været godkendt til at være en permanent ordning, hvor kommunen har bevilget i alt 15 brugere til ordningen – fordelt med 5 brugere til hver lokalafdeling.

Projekt Spisevenner fungerer på den måde, at kommunen visiterer brugere, der er enlige og småt-spisende og som er visiteret til en kommunal madordning.

Ældresagen sørger så for en frivillig som spiseven, der kommer 1 dag om ugen og spiser sammen med brugeren. Kommunen leverer en ekstra portion mad til spisevennen, og Ældre Sagen sørger for den frivillige og betaler dennes transport til besøget hos brugeren.

I Hedensted er nu aktuelt 3 brugere, der benytter spisevens-ordningen.

Bisiddertjenesten

Bisiddertjenesten er et tilbud om støtte i vigtige samtaler, f.eks. til den forebyggende samtale, der tilbydes alle efter det fyldte 75. år. Der tilbydes støtte ved samtaler med f.eks. kommunen, Skifteretten, samtaler med sygehuslæger, advokat eller bank – hvor 4 ører hører mere end 2.

I årets løb har bisidderen været benyttet i en vis udstrækning.

Den hjælpende hånd

Er et tilbud til ældre, hvor frivillige vil komme i hjemmene og udføre små praktiske og mangeartede opgaver, f.eks. ophængning af billeder og hylder og skifte pærer i lamper

Det er også muligt få hjælp til opstart af mobiltelefon, indstilling af TV kanaler og hjælp til computer. Denne hjælp er gratis.

Tirsdagscaféen

Caféen er åben tirsdag i lige uger fra kl. 14.00 – 16.30 og besøges af 20-25 gæster hver gang. I caféen vil der altid være frivillige til at hygge om de besøgende.

Er du utryg ved at tage til tirsdagscaféen de første gange alene, vil en frivillig gerne komme og ledsage dig. I caféen er hyggeligt samvær. Kaffe kan købes for 5 kr.

Netværksgrupperne i Tørring-Uldum, Juelsminde og Hedensted

Der har været afholdt en række møder med god erfaringsudveksling, og sammen arrangerer vi en årlig temadag for de frivillige.

I foråret 2018 havde vi for vores frivillige en temadag, hvor tidligere politiinspektør Per Larsen holdt foredrag over emnet ”På kanten af livet”. Dette arrangement blev holdt i Kirkecentret med ca. 60 deltagere.

Vågetjenesten

I 2018 er vi startet op med en ny aktivitet – Vågetjenesten – da ingen bør dø alene.

Vi har 8 frivillige, der tilbyder aflastning og støtte til døende og deres pårørende i private hjem og på plejehjem. De frivillige tilbyder at våge om natten fra kl. 23.00 til 07.00, og hver frivillig våger højst 4 timer ad gangen. Henvendelse til Vågetjenesten sker via kommunens sygeplejersker.

Vågetjenesten er startet op i samarbejde med Tørring-Uldum, og dette samarbejde vil fortsætte, indtil der i Hedensted er fundet en kontaktperson for Vågetjenesten i Hedensted.

Sundhed og motions udvalget

Motion har i 2018 haft et travlt år. Aktiviteterne har fyldt meget og vi har haft 14 motionsaktiviteter i gang, hertil har været anvendt 25 forskellige frivillige instruktører til opgaverne. Nogle har dog haft flere aktiviteter.


Seniormotion

Antallet af motionister har været ret konstant. Vi har registreret ca. 200 medlemmer, der benytter Fitnesscentret flere gange om ugen. Holdtræningen har omfattet ca. 150 medlemmer fordelt på 4 hold. Øvrige medlemmer træner individuelt. Prisen for medlemskab er for 9. sæson den samme.

Motionsvenner:

Antallet af brugere af motionsvenner er øjeblikket på 15 brugere. Instruktørteamet til denne opgave er nu på 5.

Zimba:

1 instruktører gør en stor indsats for at de 10 -  12 brugere.

Seniorcykling:

 Aktiviteten er fortsat en succes. Vi har i dag 3 hold med i alt ca. 40 deltagere. 4 frivillige instruktører kører holdene på skift. Der i år anskaffet nye pulsure, så brugerne er i stand til at måle deres egen indsats.

Varmtvands gymnastik:

Varmtvands gymnastik har også været populært i det forgangne år. Vi har haft hold både onsdag og fredag i forårssæsonen, men kunne desværre kun få onsdag hele efteråret. Antallet af deltagere ligger mellem 30 - 35.

Funktionel træning:

Det er et program med lidt andre øvelser og tungere redskaber. Aktiviteten foregår i lokalet ved siden af Fitnesscentret og der er i øjeblikket ca. 30 deltagere, fordelt M/K mandag og onsdag

Skovfitness:

I perioden maj – juni og august - september har der været skovfitness i skoven ved Hedensted Golfklub. Interessen er fortsat stor, og der har været tilmeldt 62 deltagere hver torsdag. Vi har i år været så heldige at få bevilget 23.000 kr. fra Den Store Landdistriktspulje under Hedensted Kommune. Det har betydet, at vi har fået opsat 2 nye bænke og 4 bomme ude i skovområdet til vore aktiviteter. Også vore træstammer vil blive udskiftet i foråret.

Stolemotion:

Stolemotion i Hedensted for de brugere, der har svært ved at deltage i de etablerede motionstilbud. Tilgangen til stolemotion er ved at sprænge de lokalemæssige rammer. Der deltager over 30 brugere, hvilket er rigtig flot.

Stavgang:

Stavgang har i øjeblikket 10 -15 deltagere hver mandag, der går rundt i Sebberup skov med start fra parkeringspladsen over for genbrugspladsen på Remmerslundvej. Man udmærket kan deltage uden at have stave med.

Vandreture:

Der har i år været gennemført 7 eftermiddagsture, 1 aftentur og 1 heldagstur. På vandreturene har der været stor tilslutning. Gennemsnittet har været 60 - 70 deltagere pr. gang.

Der har endelig været en 4 dages vandrerejse til Bremen. På denne tur deltog 35 fra Hedensted.

Gåture i Hedensted:

Holdet går hver tirsdag sommer og vinter. Holdet tæller 20 - 25 deltagere, som går Hedensted og omegn tyndt. Der er plads til flere.

Gåture i Ølsted:

Holdet har en tilslutning på over 10 pr. gang

Bowls:

Aktiviteten har haft 8 deltagere i denne sæson,

Krolf:

Krolf foregår på banen bag ved Hedensted Fitness Center. Der har der været 15  20 aktive hver torsdag. Som noget nyt har vi i samarbejde med Hedenstedcentret fået lavet en indendørs krolf bane, hvor vi siden 15. nov. Har spillet. Her deltager p.t. 16 brugere.

Senior cykelture:

4 frivillige har hver anden tirsdag gennemført i alt 10 cykelture hen over sommeren. Der har været over 10 deltagere på hver tur. Turenes længde har som gennemsnit været på 25 km.

Socialt samvær:

I forbindelse med Hedensted Fitness er der lavet en tilbygning med reception, hvor man efter sine anstrengelser kan sidde og slappe med en kop kaffe, samt få opdateret sine informationer om lokalområdet.

Alt i alt betyder det, at der har været ca. 450 aktive seniorer i gang under Ældre Sagen hen over 1 uge.

Tak til alle tovholdere og instruktører for en stor og vedholdende indsats.

Der har den 30. oktober været afholdt kursus i faldteknik med 14 deltager.

------------------------------------------------------------------

Udvikling i medlemstallet i Hedensted Lokalafdeling

  197 nye medlemmer i 2018

  Vi har 3006 medlemmer her 31. december 2018

  Vi fejrede medlem nr. 3000 først i december.

  Vi er 105 frivillige i lokalforeningen.

Danmark spiser sammen arrangementerne er fortsat i 2018, der har været 1 herrefrokost og 2 damefrokoster både forår og efterår og alle arrangementerne har været fuldtegnet og en stor succes.

Arrangements-og rejseudvalg og uddannelsesudvalget

-8 hyggeeftermiddage altid søndag eftermiddag – på   Bøgely og Løsning Dagcenter med 41 – 101 deltagere.

-rejse til Costa del Sol med 39 deltagere

- vi har et samarbejde med Pensionist Højskolen: bl.a. syng sammen på Kastaniehøj hver 2. torsdag forår og efterår.

- også et samarbejde med Pensionist Højskolen om en uge på Højskole i august

-2 læsekredse i Hedensted

- Vinterfest med 100 deltagere

- Haveudflugter med 15-25 deltagere på hver af de 6 havebesøg hen over sommeren.

-Besøg på Danish Crown med 50 deltagere.

-Møde for nye medlemmer med 36 deltagere.                    

- Igen i 2018 har Datastuen været godt besøgt.

Datastuen har været åben ca. 40 torsdage  og været besøgt af 4-10 personer hver gang. hvor der er 5-8 frivillige, der med hver deres viden hjælper med de forskellige opgaver, vi bliver stillet overfor omkring PC-er, Tablets/IPads og mobiltelefoner.

I 2018 har der også været flere kursus indenfor Windows 10, billedbehandling og IPad med i alt 30-35 deltagere. 

 og kursusvirksomheden bliver bemandet af en flok glade it-gert omfang er er opbakning, I øvrigt henviser vi til hjemmeSe mere om IT-kursustilbuddene på hjemmesiden.

-Hver efterår er Lokalafdelingen behjælpelig med influenza vaccinationer - vi møder 6 steder og hjælper Danske Lægers vaccinations Service her.

-Vi har en teatergruppe for enlige, der mødes og spiser sammen inden de går i teateret – gruppen er i år på 46.

- Rigtig mange bruger også tilbuddet i Megascope med Seniorbio den 1. mandag og onsdag i måneden til 65.-kr.

Vi har fået økonomisk støtte fra Hedensted Kommune. Bl.a.§18 midler.

Sammen med de øvrige 2 Lokalforeninger i Hedensted Kommune er der udsendt et ½års program for Ældre Sagens aktiviteter lokalt. Bladet bliver ikke omdelt med Posten, men findes bl.a. på Biblioteket, Frivillighuset og Fitnesscenteret.

Husk at bruge vores ½ års programmer og besøg vores hjemmeside, her står aktiviteterne ofte mere udførligt beskrevet.

Lokalbestyrelsen har holdt 11 bestyrelses møder.

Til slut vil jeg gerne på lokalbestyrelsens vegne sige tak til alle vore frivillige for deres store indsats i 2018.

Tak til alle dem vi samarbejder med: andre ældreorganisationer, Seniorservice, Seniorrådet og Udvalget for Socialomsorg.

Og til ledelsen på plejecentrene i Løsning og på Bøgely.

Tak til lokalpressen - Hedensted Avis, Horsens Folkeblad og Vejle Amts Folkeblad for positiv omtale.

Allersidst vil jeg sige tak til medlemmerne i lokalbestyrelsen for et godt samarbejde og en stor indsats i Ældre Sagen i Hedensted.

Hermed overlader jeg lokalbestyrelsens beretning til årsmødets behandling.

 

Eva Laursen

 

Punkt :4

Orientering om lokalbestyrelsens fremtidige virke

Vi har igen her i 2019 fået 50.000 kr. i tilskud - §18 midler fra Hedensted Kommune og det er vi meget glade for, det vil dække de fleste af vore udgifter på det socialhumanitære område. Pengene går til betaling af vore udgifter til møder med de frivillige og de frivilliges arbejde. Vi bruger bl.a. pengene til at dække de frivilliges udgifter til kørsel ud til brugerne og til kurser og til telefonudgifter i forbindelse med telefonstjernen.

Vi har modtaget 9632 kr. fra Lokalforeningenspuljen til aktiviteter inden for det socialhumanitære område.

Nye aktiviteter:

Vågetjenesten er startet op i 2018, men vi mangler en tovholder og der må også gerne melde sig flere til at våge,

 så kender I nogen eller ved nogen der kunne tænke sig at være med så sig til. Ældre Sagen har kurser til uddannelse på området.

Samarbejde med trekøveret forsætter i 2019

Der har allerede været holdt flere møder om borgernes ønsker til fremtidens Demensplejehjem i Hedensted. Arbejdsgruppen, der vil forsøge at starte et Seniorbofællesskab i Hedensted, har allerede  haft møde med Hedensted Kommune og har besøgt Seniorbofællesskabet i Daugård.

Socialhumanitæreudvalg 2019

I 2018 blev afholdt frokoster for både herrer og damer forår og efterår, og på grund af overvældende tilslutnig til damefrokosterne kom ikke alle med.

I 2019 vil vi prøve noget nyt: Seniorbrunch 7. april på Hedensted Sognegård og håber så alle kan være med.

Der vil blive afholdt herrefrokost i foråret 2019.

Efteråret 2019:

I efteråret håber vi kan lave et møde med vores konsulenter, der vil fortælle om Ældre Sagens mange tilbud. Bl.a. Bisidder jobbet, som ikke er så brugt her i Hedensted.

Både Socialhumanitære udvalg og Sundheds- og motionsudvalget

Har mange frivillige til deres aktiviteter. For at gøre hverdagen for de frivillige rimelig er der behov for flere frivillige til at hjælpe med opgaverne.

Jeg vil derfor opfordre til, at der melder sig interesserede enten blandt de tilstedeværende eller ved nogen I kender. Ældre Sagen bistår med al den support og uddannelse, som er nødvendig.

Vi søger frivillige og har derfor fået lavet en folder, der fortæller lidt om det frivillige arbejde i Ældre Sagen.                                      

Nyhedsbreve pr mail.

Vi vil prøve også at informere om vores aktiviteter via nyhedsbrev.         

Andre nye tiltag ?

Er der lyst, tanker og ideer til nye aktiviteter – så drøft det med et af bestyrelsens medlemmer.

Bestyrelsen vil altid gerne bistå med støtte hele vejen igennem for at få etableret nye aktiviteter - fra idé til handling-

Alle vores aktiviteter kan findes på vores hjemmeside og i de udsendte programmer. Vi vil også stadigvæk annoncere i Hedensted Avis.

Sidst opdateret 05.09.2019