Datastuen

Hjælp ved problemer med computer, mobiltelefon, tablets o. s. v.

 

Hjælp til seniorer med  IT-problemer !
Datastuen har gennem flere år hjulpet rigtig mange ældre medborgere med deres spørgsmål eller problemer omkring IT, og i Datastuen er netop dine problemer  i fokus,- så kom med dem. Så sørger vi for, at du får en god individuel hjælp.

Du kan blot møde op, tilmelding er ikke nødvendig.

En gruppe dygtige og erfarne IT-frivillige står klar til at fortælle, hvad vi kan byde på og vi inviterer på kaffe og rundstykker.

Datastuen er et samlingssted, hvor IT-, PC- og internet interesserede seniorer kan mødes og få tips og vejledning i brug af computeren, blandt andet internet, Nem-ID og mail.

Er du nybegynder eller erfaren bruger af computer eller overvejer du at hoppe med på  IT-udviklingen er du velkommen til at se om datastuen kunne være noget for dig.

Vi kan ikke garantere, at vi kan løse alle dine eventuelle computerproblemer, men vi vil gerne gøre et ihærdigt forsøg.
Det kræver blot, at du møder op i Frivillighuset, Østerbrogade 21B, Hedensted.

Vi træffes  hver torsdag i tidsrummet 10 - 12, undtagen den sidste torsdag i hver måned.

Tag helst din bærbare PC, tablet m.v. med. Det koster kun kr. 20 (incl. kaffe) pr gang – 

Tilmelding er ikke nødvendig, men hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til Finn Dalsgård på telefon 2171 4798

Sidst opdateret 06.12.2019