Bliv frivillig

Se, hvordan du kan være med til at gøre en forskel som frivillig i Ældre Sagen

Frivillig i Ældre Sagen Gundsø
Vi har i runde tal 120 frivillige, der gør det muligt at gennemføre alle de aktiviteter, vi har. STOR, STOR tak til alle dem. Uden disse engagerede ildsjæle eksisterede Ældre Sagen ikke. Vi har løbende brug for at få nye Frivillige til at støtte op om de nuværende mange aktiviteter og til at udvikle nye. Har du lyst og kræfter til at gå ind i arbejdet med at skabe en lidt bedre hverdag for ældre – så er du så velkommen. Måske kunne du tænke dig at gå ind i besøgstjenesten, deltage som træner på vort motionshold om mandagen eller hjælpe til ved vore mange arrangementer, udvikle nye aktiviteter eller noget helt andet. Det giver dig meget, at være en del af Ældre Sagen og det har en uvurderlig betydning for rigtigt mange ældre – og måske ensomme. Du kommer typisk ind i et team af Frivillige og har du brug for lidt uddannelse, så får du den gratis hos os.

Ring til vores formand Lisbeth Daugaard og få en snak om at være frivillig, tlf. 5155 9625. Så finder vi sammen ud af, hvor du kan gøre nytte og selv få glæde af din indsats.

På Ældre Sagens landsdækkende hjemmeside har vi samlet en masse inspiration om at være frivillig, eksempler på frivilligroller, tips inden du tilmelder dig og andet relevant indhold.  

Læs mere om at blive frivillig og tilmeld dig her 

Sidst opdateret 07.10.2019