Underholdning

2019/20-10 Julestue og Juleshow med Lotte Riisholt

Årets Julestue 2019 bliver med Dansk-Top sangerinden Lotte Riisholt’s Juleshow. Vi får en musikalsk fest, hvor vi kan nynne og synge med (eller måske tage en dans). Der serveres gløgg, julekager og juleknas, og under hele forestillingen kan man købe drikkevarer i baren.

Tilmeldingsfrist 15.12.2019 kl. 16.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

95 kr.

Hvornår

18.12.2019 kl.15.30

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

Julestue med musik og dejlige julesange fremført af Lotte Riisholt.

Onsdag den 18. december 2018 kl. 15.30 i Værestedet. Dørene til festsalen åbnes kl. 15.00.

Så er det tid til årets julestue, og i år er det Lotte Riisholt, der står for den musikalske underholdning. Hun spiller op med sit juleshow, sin flotte stemme, sit glimt i øjet og humørfyldte væsen. Vi får en musikalsk fest, hvor vi kan nynne, synge (eller måske tage en dans).


Lotte Riisholt har gennem sin 40 årige karriere cementeret sig som én af Dansktoppens bedste sangerinder, og gennem årene er det blevet til masser af Dansktop-hits.

Det bliver en juleoplevelse, hvor man ser folk – på vej hjem - kikke op efter snefnuggene, for de må da være på vej med så megen julestemning. En musikoplevelse, hvor de små hår får lov at rejse sig fordi ordet ”højtid” ikke føles spor fremmed, men det gør ordet ”nærhed” heller ikke; og et øjeblik efter er der latter og fællessang.


Lotte Riisholt elsker jul og julemænd:
Lotte Riisholt sang julen ind på Bakken i 2016


Og ellers lidt typiske sange fra Pop-dronningen fra Holbæk:
Lyt til Lise Riisholt - det er fest både til jul og året rundt

Vi byder på gløgg, julekager og jule snacks. Baren er åben med vin, vand og juleøl.

Pris kr. 95,- Billetter sælges fra onsdag den 20. november 2019 på kontoret kl. 9.30 - 14.30 samt online fra samme dag her på hjemmesiden.

Når der bliver åbnet for billetter "on-line", bliver der vist en rød knap for "Tilmelding" ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*. 


Knappen vil være synlig og køb kan fortages indtil alle udbudte billetter er solgt eller udbuddet tages af senest på arrangementsdagen. Når det sker, forsvinder købsknappen ved arrangementet. 


*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, har du mulighed for at anføre oplysningerne eller rette disse.

Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af kreditkort eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.