Underholdning

2020/21-02 Musikalsk festaften med Michael Wedgwood og Peter Bødker

Var du med til Irsk Festaften i okt. 2018? På utallige opfordringer skal vi igen opleve Michael Wedgwood. Denne aften sammen med vennen, pianisten Peter Bødker. Der er lagt op til endnu et musikalsk brag af en fest med sang, musik og lidt godt at spise. Vi skal høre populære sange, fra vi var unge.

TILMELDING STARTER D. 20.05.2020 KL. 09.30

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

160 kr.

Hvornår

16.09.2020 kl.17.30

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

Vi lægger op til at gentage en succes!


Irsk Festaften i oktober 2018 med Michael Wedgwood var årets største musikalske succes i Ældre Sagen Gundsø.


150 medlemmer fik en fantastisk aften med Irsk Folkemusik og med masser af kendte irske og engelske sange, vi kunne synge med på. Billetterne blev revet væk og mange gik forgæves. Bestyrelsen har fået mange opfordringer til at lave et tilsvarende arrangement. Det gør vi så i september 2020. Men på en ny måde, idet vi ud over at skulle gense Michael Wedgwood har inviteret hans gode ven, pianisten Peter Bødker med til en musikalsk festaften.


Michael Wedgwood og Peter Bødker har kendt hinanden i mange år, og har spillet sammen på mange projekter, blandt andet med Michaels egen musik. Og med de to skal vi opleve et meget bredt repertoire med velkendte sange og musik.


Vi skal naturligvis høre irske sange, men også meget anden god musik. Repertoiret denne aften består af Michael Wedgwoods egne sange, samt populære sange fra 50´erne, 60´erne og 70´erne, med lidt vægt på melodiske og klassiske pop/rock. Dvs. megen af den musik vi lyttede til, da vi var unge.


Michael har spillet i flere forskellige populære engelske bands og har opholdt sig i USA. Han har fx spillet i Curved Air, Kiki Dee Band og ikke mindst Caravan, med hvem han fik en høj placering på hitlisterne i England. Han har ligeledes været support for bl. a. Elton John, Deep Purple, Frank Zappa og Fleetwood Mac.


Peter har været keyboardspiller, guitarist, korsanger og producer for Flemming ”Bamse” Jørgensen i mange år. Han har spillet på utallige albums med kunstnere fra Andrew Strong til Fenders, og fra Smokie til Johnny Madsen. Også på Michaels soloalbum, About Time. En rigtig talentfuld og alsidig musiker!


Instrumenteringen denne aften er piano, bas og guitar. Og masser af vokal.


Aftenen gennemføres, som de fleste kan lide det. Vi skal opleve 2 sæt musik. Første sæt varer ca. 50 min. – og indledes kl. 17.30. Efter første sæt spiser vi i godt en time. Derefter skal vi opleve andet og sidste sæt af ca. 50 min. Der serveres en lækker middagsret afstemt efter den musikalske oplevelse. Drikkevarer kan købes før og under koncerten til sædvanlige gode priser.


Dørene åbnes til salen ½ time før arrangementet begynder, dvs. kl. 17.00.


Pris kr. 160,-


Billetter sælges fra onsdag den 20. maj 2020 på kontoret fra kl. 9.30 – 14.30 samt on-line samme dag her på hjemmesiden.


Tilmelding til arrangementet kan ske på kontoret frem til onsdag den 19. august 2020 kl. 14.30 og on-line i hele salgsperidoen. Salgsperioden vil evt. blive forlænget, hvis der ikke er udsolgt 19. august og dette kan aftales mellem parterne denne dag, har vi aftalt.


Når der bliver åbnet for billetter "on-line", bliver der vist en rød knap ”Tilmeldinger” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*.


Knappen vil være synlig, og tilmelding kan foretages, indtil alle udbudte pladser er reserveret, eller udbuddet tages af, jf. evt. anført frist eller senest på arrangementsdagen. Når det sker, forsvinder købsknappen ved arrangementet.


*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, har du mulighed for at anføre oplysningerne eller rette disse.


Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af kreditkort eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.


 


Lidt YouTube smagsprøver på den musik, Michael og Peter står for:


Lyt til Michael Wedgwood


Lidt mere med Michael


Og Michael Ringsted 2017


Lyt til Peter Bødker sammen med Stig Rossen