Foredrag og møder

2019/20-21 Ingeniører uden grænser - Hvad er det?

Alle kender Læger uden Grænser. Nu kommer formanden for Ingeniører uden Grænser (IUG) i Danmark, ingeniør Bent Michael Nielsen, Jyllinge, og fortæller om IUGs aktiviteter i fattige lande. Foredraget bliver med billeder fra gennemførte projekter bl.a. i Sierra Leone, Zimbabwe og Bolivia.

TILMELDING STARTER D. 01.04.2020 KL. 09.30

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

50 kr.

Hvornår

12.05.2020 kl.14.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja
Adgang til teleslynge: Ja

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge

Beskrivelse

Ingeniører uden Grænser


Ingeniører Uden Grænser (IUG) er en teknisk-humanitær organisation af frivillige og engagerede medlemmer med tekniske kompetencer. De samarbejder med lokale og internationale hjælpeorganisationer om at hjælpe nødstedte i fattige lande og sikrer lokal forankring. De skaffer basale overlevelsesmuligheder, og de hjælper med at bygge en bedre fremtid for mennesker, der er ramt af katastrofer og fattigdom.


IUG er også med, når katastrofen er slut, og der er brug for mere varige, langsigtede løsninger. Deres arbejde spænder vidt: De bygger skoler og sundhedsklinikker, udbedrer veje og broer. De skaffer rent vand og bedre sanitære forhold, så færre børn bliver syge eller dør af kolera, tyfus eller af dårlige toiletforhold og mangel på rent drikkevand.


Ingeniører Uden Grænser blev oprettet i Danmark i 2001 og er en del af Engineers Without Borders International. Derved kan de stille et stærkt internationalt team, når der er brug for dem.


IUG er en non-profit organisation og finansieres udelukkende af medlemmers kontingenter samt de bidrag, de får fra offentlige og private donorer. IUG i Danmark har i dag over 1.300 medlemmer, hvoraf knap 250 er studerende.


Bent Michael Nielsen, der er formand for IUG og Jyllinge-borger, vil komme i Ældre Sagen tirsdag den 12. maj 2020 kl. 14.00 og give en orientering om IUGs virke. Link til hjemmeside: https://iug.dk/


Her ses et eksempel på etablering af en brønd i Kenema Provinsen i Sierra Leone, som er sponseret og projektstyret af Gundsø Rotary Klub. Bent Michael Nielsen er indsat i billedet som ansvarlig for Ingeniører uden Grænsers support for faglig korrekt gennemførelse af projektet.


Denne eftermiddag indgår i rækken af Tirsdagsforedrag, hvor vi skal opleve spændende ting fra det nære samfund, såvel som fra det store udland.

Pris kr. 50,- for foredrag, kaffe og kage.

Billetter sælges onsdage fra 1. april 2020 kl. 9.30 – 14.30 fra Kontoret, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge, samt on-line fra samme dag på https://www.aeldresagen.dk/lokalafdelinger/gundsoe


Når der bliver åbnet for billetter "on-line", bliver der vist en rød knap ”Tilmeldinger” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*.


Knappen vil være synlig, og tilmelding kan foretages, indtil alle udbudte pladser er reserveret, eller udbuddet tages af, jf. evt. anført frist eller senest på arrangementsdagen. Når det sker, forsvinder købsknappen ved arrangementet.


*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, har du mulighed for at anføre oplysningerne eller rette disse.


Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af kreditkort eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.