Rejser og ture

2019/20-06 Tag med til Julemarked på det smukke Kragerup Gods

Har du lyst til at opleve et julemarked lidt ud over det sædvanlige, så tag med på turen til Kragerup Gods Julemarked. Det bliver lidt af en luksustur både oplevelsesmæssigt og kulinarisk. Mere end 100 juleboder opsat på slotspladsen - og lækker julebuffet under slottets buede hvælvinger.

Tilmeldingsfrist 23.10.2019 kl. 14.30
Tilmeld

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

485 kr.

Hvornår

10.11.2019 kl.09.00

Mødested

Værestedet kl. 9, Gundsømagle forsamlingshus kl. 9.10

Beskrivelse

Program for bustur til Julemarked den 10. november 2019 –  fra kl. fra kl. 9.00  ca. 16.45


09.00: Afgang fra Jyllinge, med opsamling ved Gundsømagle Forsamlingshus 09.10.


10.15: Ankomst til Kragerup Gods, Ruds Vedby, hvor vi skal opleve et af Danmarks største julemarkeder – med mere end 100 juleboder – og i fantastiske omgivelser.


12.30: Lækker julefrokostbuffet i slottets Restaurant Blixen, der er indrettet i kælderetagen under slottet. Vi skal nyde frokosten under slottes hvælvinger, rigtig juleromantik. Efter frokosten er der rundvisning i slottes sale. Man kan derefter fortsætte med at nyde julemarkedet, gå rundt i oplevelsesparken – og måske købe lidt julegaver o.a.


15.30: Stiger vi på bussen for hjemtur. Tilbage i Gundsø ved 16.45-tiden.

Julemarked på det skønne Kragerup Gods i Vestsjælland
I 2019 inviterer Kragerup Gods, for 23. år i træk, til julemarked og præsenterer mere end 100 stande med spændende brugskunst, delikatesser og oplevelser. Her kan du gå på opdagelse og nyde et rigt udvalg af smukt håndlavet brugskunst, såsom smykker, keramik, malerier, blomsterdekorationer, tøj, hjemmelavede børster, pileflet, strik og meget mere. I delikatessestandende kan nydes alt fra brændte mandler, frisk frugt til kastanjelikør og meget mere.



Når sulten og tørsten melder sig, har vi reserveret plads under slottes hvælvinger i den spændende Restaurant Blixen. Slottes julebuffet er med i prisen for turen. Drikkevarer for egen regning. Slottet har gennem generationer været ejet af familien Dinesen. Derfor er restauranten opkaldt efter den kendte forfatter, Baronesse Karen von Blixen-Finecke (døbt Karen Christentze Dinesen).

Skulle man blive lidt lækkersulten uden for spisetid, kan man købe fx fasanburger eller nyde æbleskiver og gløgg i Julecaféen i den store lade. I den udendørs pandekagebod kan du købe pandekager med forskellig topping.

Der er ingen garanti for julesne; men – vi bliver helt sikkert ikke alene. Godsets julemarkeder besøges hvert år af flere tusinde mennesker. Det må vi tage med, og det er jo en del af oplevelsen. Derfor har vi fra Ældres Sagen Gundsø også været ude i god tid – og sikret os en ekstra spændende oplevelse med bordreservationen i Restauranten Blixen.

Du kan læse om julemarkedet her, men vær opmærksom på, at vores udgave af oplevelsen er luksusudgaven med bus og spisning i restauranten i slottes kælder, det koster så lidt, men er pengene værd:

Julemarked på Kragerup Gods


- og i folder indlagt nederst i dette opslag.



Pris kr. 485,- inkl. bus, entre til julemarked og slot, julefrokostbuffet (ekskl. drikkevarer).

Antal deltagere Min 30 og Max 50.


NB! Der er flere end 30 tilmeldte, så turen gennemføres.

Teknisk Rejsearrangør: Nygaards Turist & Minibusser, Sorø. Medlem af rejsegarantifonden. Turhjælper fra Ældre Sagen deltager.

Adgangsforhold og påklædning m.v. – vi bliver kørt helt frem til slot og julemarked. Et julemarked er i fri luft, med mere end 100 juleboder, og vi skal derfor være klædt på til oplevelsen. Og skal påregne, at skulle gå en del på grus. Der vil under julemarkedet også være mulighed for at hygge sig inden døre i godsets restauranter.

Billetter sælges onsdage fra 4. september 2019 kl. 9.30 – 14.30 til og med 9. oktober 2019 - plus to uger mere, er det senest aftalt - fra Kontoret, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge, samt on-line fra samme dag her på hjemmesiden.

Når der bliver åbnet for billetter "on-line", bliver der vist en rød knap ”Tilmeldinger” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*.

Knappen vil være synlig, og køb kan fortages, indtil alle udbudte billetter er solgt, eller udbuddet tages af, jf. evt. anført frist eller senest på arrangementsdagen. Når det sker, forsvinder købsknappen ved arrangementet.

*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, har du mulighed for at anføre oplysningerne eller rette disse. 

Betalingen kan gennemføres enten ved benyttelse af kreditkort eller MobilePay. Vælg den ønskede betalingsmetode og følg vejledningen.


Julemarked på Kragerup Gods i Vestsjælland