Foredrag og møder

2019/20-03 Kom og hør om Øvre Værebro mølle, Værebro Drengehjem og Værebro

UDSOLGT! Vil du vide mere om vores lokale forhistorie, så få historien om "Værebro" levendegjort denne tirsdag eftermiddag. 1. viceborgmester Poul Andersen, Værebro, fører os tilbage til en svunden tid.Spændende, sjove, men også uhyggelige ting skal vi høre om. Og det skete lige nede ved Værebro Å.

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

50 kr.

Hvornår

24.09.2019 kl.14.00

Mødested

Værestedet, Kirkebjergvej 8, Jyllinge

Beskrivelse

Alt udsolgt til dette Tirsdagsfordrag!

Der har siden 1300-tallet boet og arbejdet mennesker på den gule ejendom, "Drengehjemmet", som vi passerer, når vi kører ad A6 og kører over broen over Værebro Å.


1. viceborgmester Poul Andersen, der i dag bor på ejendommen, vil denne eftermiddag fortælle om meget af det, som er hændt her i en svunden tid.


Poul har delt sin fortælling op i tre beretninger:


1.Vi starter med "Øvre Værebro mølle" der første gang er omtalt i 1377, som en del af Roskildebispens gods, men utvivlsomt er betydeligt ældre.


2. Så skal vi høre om, sikkert for mange en traumatisk tid af deres liv, det nu nedlagte "Værebro Drengehjem". En tid med tæsk, smerte, længsler og tårer, som det var engang på mange danske børnehjem. Vi skal så også høre om, hvordan moderne pædagogik heldigvis tog over i årene omkring 1960 og nu gav de anbragte børn en god start på tilværelsen.


3. Til sidst slutter Poul af med "Værebro". En bygning, en Å og et område lige uden for vores dør.


Hvis nogle har hørt Pouls foredrag før, garanterer han, at foredraget denne gang vil være anderledes. Og såfremt nogle har billeder eller oplysninger om Værebro og tager dem med, så vil Poul inddrage disse i sin fortælling.


Denne eftermiddag indgår i rækken af Tirsdagsforedrag, hvor vi skal opleve spændende ting fra det nære samfund, såvel som fra det store udland. Arrangementet begynder kl. 14.00 - og dørene til mødelokalet bliver åbnet kl. 13.45.


Pris kr. 50,- for foredrag, kaffe og kage.


Billetter sælges onsdage fra 14. august 2019 kl. 9.30 - 14.30 fra Kontoret, Kirkebjergvej 8, 4040 Jyllinge, samt on-line fra samme dag her på hjemmesiden.


Når der bliver åbnet for billetter "on-line", bliver der vist en rød knap ”Tilmeldinger” ved arrangementet. Tryk på den og følg vejledningen*.

Knappen vil være synlig, og tilmelding kan foretages, indtil alle udbudte pladser er reserveret, eller udbuddet tages af, jf. evt. anført frist eller senest på arrangementsdagen. Når det sker, forsvinder købsknappen ved arrangementet.

*) Vejledning ved on-line-køb: Du skal anføre dit medlemsnummer og din fødselsdag. Tryk derefter på "Hent oplysninger". Herefter bliver alle registrerede data vist. Hvis dit telefonnummer eller mailadresse mangler eller er forkert, har du mulighed for at anføre oplysningerne eller rette disse.