Motion

Træn dig glad

Træn dig glad med Mariann Lykke og Merete Hansen. Trænings-programmet består af 2 dele: Et siddende og et stående program. Gør det du kan. Det er altid bedre at gøre lidt end slet ingenting. Motion hver mandag fra 10-11 i Værestedet. I maj-juni skovfitness. Man skal være medlem af Hobbyklubben

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

Gratis

Hvornår

Alle uger
Mandag kl. 10:00 - 11:00
Man skal være medlem af vores hobbyklub 100 kr. årligt

Tilmelding

Ældre Sagen, Gundsø tlf. 46731920

Mødested

Værestedet, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

Vi dyrker motion det meste af året alle mandage fra kl. 10 i Værestedet - hvis vi ikke lige dyrker Skov Fitness, som vi gør i maj/juni - eller holder ferie.


Træningen i Værestedet foregår på stole, stående og gående, men ikke liggende. Trænerne har været på kurser i Ældre Sagen for at kunne hjælpe dig med denne form for motion. Vi benytter forskellige redskaber, så som bolde, elastikker, vægte mm. Ofte tilsat lidt god motionsmusik.


En sæson starter sædvanligvis første mandag i september. I år er det mandag den 2. september. Her står vi klar for at påbegynde en ny sæson. Men pladserne er begrænsede, så der er p.t. en lille venteliste. Kan man ikke straks komme på holdet, kan man Kontoret blive skrevet op på ventelisten, for så i løbet af sæsonen at komme med på holdet. Du kan få oplyst nærmere om motionsdage, ferie, venteliste m.v, på Kontoret i Værestedet - onsdage kl. 9.30 - 14.30.


Der er hyggeligt samvær efter gymnastikken med en kaffetår.


Maj & juni måned går vi i skoven og laver gymnastik, vi kalder det Skov Fitness, og det erstatter gymnastikken i Værestedet. Vi mødes ved Gulddyssegården kl. 10, og går en tur på ca. 3 kvarter og hygger med medbragt drikke bagefter. Der er adgang til toilet.


Vi arrangerer kørsel, for dem der har behov, hvis det er muligt. Der er et lidt langsomt hold, og et lidt hurtigt hold, så de fleste kan være med. Vi bruger skovens træer, stubbe og grankogler, til at lave gymnastik med. Vi får talt en masse og grinet meget, og så får vi rørt os i dejligt selskab uden konkurrence.

Man skal være medlem af vores Hobbyklub, hvilket koster 100 kr. årligt. Se mere via dette link: Ældre Sagen Gundsø - Hobbyklubben


Hvis du ikke lige har kræfter til at detage i denne aktivitet, kunne du måske have glæde af vores tilbud om træning i eget hjem. Klik på linket nedenfor og læs vores folder om denne mulighed. 

Med venlig hilsen


Aktivitetleder Mariann Lykke & Merete Hansen


 


Træn dig glad