Andet

Cykling uden alder

Er du ældre og kan du ikke selv klare en cykeltur, men gerne vil se byen fra en cykel. Så kan vi i samarbejde med Plejehjemmet Kastanjehaven tilbyde at give en tur i en rickshaw-cykel. Vi kører 2 personer pr. tur med vore 12 piloter. Bestil en tur ved at kontakte kontoret onsdage tlf. 4673 1920.

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

For alle

Pris medlemmer

Gratis

Pris ikke medlemmer

Gratis

Hvornår

Alle uger
Tirsdag kl. 11:00 - 00:00
Onsdag kl. 11:00 - 00:00
Torsdag kl. 11:00 - 00:00

Tilmelding

Kontoret 46731920 ons. ml. 9.30-14.30

Mødested

Værestedet

Beskrivelse

Plejecenter Kastanjehaven, Jyllinge har 2 flotte røde rickshaw-cykler i stalden, og de skal ud og køre.


Vi kører tirsdag, onsdag og torsdag fra kl. 11.00, når vejret tillader det. 2 personer pr. tur.


Ældre Sagen Gundsø stiller 12 uddannede frivillige piloter til rådighed, og har i samarbejde med Kastanjehaven skabt en aktivitet ”Cykling uden alder”.

Det et tilbud til alle ældre medborgere i den gamle Gundsø kommune, der ikke selv kan klare en cykeltur. De får med dette tilbud mulighed for at komme ud i den friske luft,  – og få vind i håret.  Cykling uden alder hviler på tanken om, at aktivt medborgerskab skaber livsglæde hos ældre medborgere.


Køreturen tager udgangspunkt ved Plejecenter Kastanjehaven/Værestedet, Kirkebjergvej, Jyllinge eller fx fra din bopæl i Jyllinge og varer typisk en time. Gangbesværede borgere, som bor i egen bolig, kan således også få en cykeltur. Bor du andet sted i kommunen, kan du også komme med ud at køre. Vi skal så forinden aftale, hvordan du kommer til Jyllinge og hvor det er praktisk, at du står på cyklen.

For at komme med på en cykeltur skal du kontakte Ældre Sagens kontor onsdage kl. 9.30 - 14.30, for at blive skrevet op. Du skal ved henvendelse oplyse navn, adresse og telefon nummer. Så vil piloterne ringe og aftale, hvornår det kunne passe med en køretur.


Ældre Sagen Gundsø
Kirkebjergvej 8
4040 Jyllinge


Kontor- og telefontid onsdage fra 9.30 – 14.30
Tlf 4673 1920.

NB! Kontoret har ferielukket fra 22. maj 2019 til 14. august 2019 samt omkring jul og nytår, og kan ikke tage imod ønsker i denne periode.

Kan du lide at cykle og kunne du tænke dig at blive pilot på en af de el-motor understøttede rickshaw-cykler, er du velkommen til at ringe til aktivitetsleder for "Cykling uden alder" - Erik Mogensen, tlf. 2042 6208. Så kan I tage en snak om frivilligjobbet og finde ud af, om det er noget for dig.