Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Andet

Spisevenner

Ældre Sagen har indgået en Spisevenner-aftale med Restaurant Bondestuen i Jyllinge. Her spiser vi middag og hygger sammen hver torsdag fra kl 12.30. Du kan evt. blive hentet og bragt, hvis du ikke selv kan komme til restauranten. Gælder alle ensomme ældre i den gamle Gundsø kommune. Pris 150 kr.

Tilmelding

Kirsten Drackenberg, tlf. 4084 1147

Lokalafdeling

Gundsø

Hvem

For alle

Pris medlemmer

150 kr.

Pris ikke medlemmer

150 kr.

Hvornår

Alle uger
Torsdag kl. 12:30 - 14:30
Pris 150 kr.

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Restaurant Bondestuen, Bygaden 51, 4040 Jyllinge

Beskrivelse

Spisevenner mødes torsdage kl. 12.30-14.30 på Restaurant Bondestuen, Bygaden 51, Jyllinge 

Ældre Sagen Gundsøs spiseklub “Spisevenner” blev etableret i 2013 for at modvirke ensomhed blandt ældre borgere i den gamle Gundsø Kommune og er i dag en veletableret succes.

Du er velkommen til at komme og være med. Vi mødes over et godt måltid mad alle torsdage kl. 12.30 - 14.30 bortset fra i ferier og på helligdage.

Her spiser vi i hyggelige rammer med nærvær, fællesskab, en sang og ofte et festligt indslag.

Vi er i snit 40-50 deltagere pr. gang. Vi er dertil en lille gruppe frivillige hjælpere, der hjælper gæsterne tilrette, hjælper med serveringen, og støtter under selve måltidet efter deltagernes behov.

Er du gangbesværet eller mangler transportmuligheder fra dit hjem til Bondestuen, så ring til Kirsten Drackenberg og hør, om vi har mulighed for, at du kan blive hentet og kørt hjem igen. Vi kan i begrænset omfang arrangere gratis kørsel i bus, lånt af Roskilde Kommune.

Der serveres et godt og lækkert måltid varm mad med et glas vin/øl/vand samt kaffe og kage. Pris kr. 150 pr. gang.

Tilbuddet gælder alle, ikke mindst ensomme, ældre borgere i gamle Gundsø Kommune.

I sæsonen 2022/23 er sidste spisearrangement før sommerferien torsdag den 29. juni 2023.

Første spisearrangement efter sommerferien er torsdag den 7. september 2023, og sidste dag før jul/nytår er torsdag den 14. december 2023.

Første dag efter jul/nytår er torsdag den 4. januar 2024, og sidste spisning inden sommerferien er torsdag den 27. juni 2024.

Tilmelding
Du tilmelder dig fra gang til gang, og du binder dig ikke til at deltage hver uge. Du tilmelder dig ugen før en torsdag, ved at ringe til aktivitetsleder Kirsten Drackenberg på tlf. 4084 1147. Evt. afbud meddeles også til Kirsten.

Tilmelding kan også ske til vores kontor, Kirkebjergvej 8, Jyllinge, onsdagen i ugen før et arrangement. Kontoret er åbent onsdage kl. 9.30 - 14.00, bortset fra ferier. Tlf. om onsdagen er 4673 1920.

Ingen spisning torsdag den 28. marts 2024 - Skærtorsdag

Ingen spisning torsdag den 9. maj 2024 - Kristi Himmelfartsdag

Aktivitetsleder: Kirsten Drackenberg, tlf. 4084 1147

 

Jyllinge den 15. nov. 2023, Carit Pedersen