Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Tilgængelighed på DR TV

Oplæste undertekster er til dig som har svært ved at læse underteksterne
Får du det hele med når de taler fremmedsprog på tv? Måske kan du ikke læse underteksterne fordi du har svært ved at se? DR har en særlig tjeneste til dig - nemlig oplæste undertekster, hvor en stemme læser underteksterne op når der tales fremmedsprog.

 

Hvad er det og hvor kan jeg ”høre” dem?
Oplæste undertekster er betegnelsen for en talesyntese, der læser underteksterne op når der tales fremmedsprog. De oplæste undertekster kommer på hver gang, der optræder et fremmedsprog i et indslag eller et helt program med undertekster.
Underteksterne bliver læst op på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn, som er DR1, DR2 og DR3’s tvillingekanaler. På synskanalerne ses det originale billede og høres den originale lydside fra hovedkanalerne, men når der sendes fremmedsprogede programmer med undertekster, bliver den originale lydside dæmpet, og en talesyntese læser underteksterne op.

 

Hvordan finder jeg oplæste undertekster?
I dag finder man oplæste undertekster på DR1Syn, DR2Syn og DR3Syn og on demand både på dr.dk/tv og i DR TV app’en. Alle med digitalt tv modtagelse har mulighed for at finde synskanalerne på deres tv. Det er forskelligt, hvilket kanalnummer de ligger på alt afhængigt af, om man modtager tv via antenne eller kabel-tv. 

 

Kabel-tv:
  • Stofa: DR1Syn: 88, DR2Syn: 89, DR3Syn: 90·        
  • YouSee: DR1Syn: 890, DR2Syn: 891 og DR3Syn: 892
  • Andre tv-selskaber: Prøv at find oplysninger på deres hjemmeside, eller lav en kanal søgning på dit tv. Synskanalerne ligger ofte på de høje kanal tal.
Antenne-tv:
·         Hvis du ikke kan finde kanalerne på dit antenne-tv, skal tv-modtageren måske tunes (foretag ny kanalsøgning).

 

DR TV / On demand:
·         På dr.dk/tv: Vælg menupunktet "programmer" øverst på siden, herefter vil du i højre side af skærmen se en menu der hedder "Vælg tilgængelighed". Her vælger du oplæste undertekster, og du får en oversigt over alle programmer, som ligger tilgængeligt med oplæste undertekster.
·         DR TV app: Vælg menupunktet "programmer" nederst i app'en. Derefter gå i drop-down menu, som er placeret øverst i app’en og scroll ned til Oplæste undertekster. Den ligger nederst i menuen sammen med de andre tilgængelighedstjenester.

DR Tilgængelighed. Tilgængelighedsredaktionen arbejder tæt sammen med landets Handicap Organisationer for at sikre at tilgængeligheden er i top.

 

Generel info om DR Tilgængelighed og vores hjælpetjenester finder du på www.dr.dk/fådethelemed.

Sidst opdateret 02.09.2019