Tanker i en Coronatid

Omkring Social-humanitært arbejde.

 

Dengang alt var, som det plejede at være, da havde jeg travlt med at finde nye besøgsvenner, besøge de ældre borgere, der ønskede en besøgsven og sætte 2 mennesker i forbindelse med hinanden til forhåbentlig gensidig glæde.

Så kom Corona og næsten alt blev anderledes. Besøgsvennerne blev orienteret om ikke længere at besøge deres besøgsværter, men i stedet blive en telefonven. De borgere, der ventede på en besøgsven måtte orienteres pr. telefon om, at jeg desværre måtte stoppe mit arbejde med at finde en besøgsven til dem, men at jeg kunne tilbyde at hjælpe med at ”koble” dem til en telefonven via Ældre Sagens Ældretelefon.

Jeg orienterede også om vores tilbud om tryghedsopkald, hvor de hver morgen mellem kl. 8-9 ville blive ringet op, for at høre om alt var i orden og få en lille snak.

 

Så på mange måder er mit frivillige arbejde i Ældre Sagen i Gentofte blevet anderledes. Jeg får færre opringninger, ingen møder m.v. og derfor mere tid til at tænke over, hvad det er for en verden, der venter os.

Vil alt igen blive, som det plejer?  Nej, det tror jeg faktisk ikke og alligevel formår jeg ikke helt at forestille mig, hvordan det så bliver.

I over 70 år har vores verden her i Danmark næsten været som den plejer. Selvfølgelig er der sket en enorm udvikling på mange områder, men hvis jeg maler med den store pensel, så har vores daglige tilværelse ligget i trygge og kendte rammer og morgendagen været som den plejer at være.

 

Vi har alle lov at håbe og når jeg ser foråret bryde frem, mælkebøtten, der trodser asfaltens hårdhed, høre fuglesang, så bliver mit håb for fremtiden lige så lysegrønt, som de første spæde blade på bøgetræet.

 

Smil og hilsner på afstand

Jette Dulong

Social-humanitært arbejde

Ældre Sagen Gentofte

Sidst opdateret 04.05.2020