Om lokalafdelingen

Få mere at vide om aktiviteter, opgaver og indsatsområder i Ældre Sagen Galten
Om lokalafdelingen

Om lokalafdelingen

Ældre Sagen i Galten er en afdeling af Ældre Sagen i Skanderborg kommune, der 1. januar  2021 har i alt 9699 medlemmer, fordelt på fire lokalafdelinger.

 

Lokalafdeling Galten:             1859 medlemmer

 

Lokalafdeling Hørning:           1585 medlemmer

 

Lokalafdeling Ry:                   2083 medlemmer

 

Lokalafdeling Skanderborg:    4172 medlemmer

 

Samlet medlemstal Danmark  910.376

 

 

Galten har været en selvstændig afdeling siden 1996.

Vi har lige nu en gruppe frivillige på ca. 40, og vi har følgende faste aktiviteter:

Demensaflastning, besøgsvenner til demente, Søndagshygge på Tjørnehaven, Demenscafe, Havevenner på Tjørnehaven og IT undervisning. Vi har endvidere tre gymnastikhold .Derudover er der fast ugentlig svømning i Hammel, og i sommerhalvåret kan man spille kroket på banerne ved Skovbyskolen. Vi tilbyder også en bisidderordning.

Når banerne er færdige vil der også komme minigolf som ugentlig aktivitet. ( nærmere herom senere )

Frivillig i Ældre Sagen.

Vi, der allerede er frivillige, syntes ofte at vi har lidt rigeligt at lave, og vi kan derfor godt bruge nogle flere frivillige. Hvis du har ideer og ønsker til andre aktiviteter, som du synes vi mangler lokalt, og hvis du har tid og lyst til at stå for disse aktiviteter, hører vi også meget gerne fra dig. Det kan være ting som f.eks. motion, suppeaftener, livsmodsgrupper, fortællegrupper, læsegrupper, specielle mandeaktiviteter som f.eks. fisketure, cykelture, gåture og meget andet.

Er du interesseret i at blive frivillig, kan du kontakte en af personerne i bestyrelsen. Som frivillig i Ældre sagen er du omfattet af en forsikring, når du udfører frivilligt arbejde, og der er også mulighed for at komme på forskellige kurser, som gør dig rustet til opgaven som frivillig.