Demens

Få hjælp og støtte til livet med demens

I Ældre Sagens lokalafdeling i Galten tilbyder vi støtte og aktiviteter til dig, der har demens inde på livet.

 

Demens ændrer hvert år livet for mange familier. Men livet med demens skal ikke gå i stå.

 

Derfor tilbyder vi hjælpende hænder, støtte, rådgivning og aktiviteter, som kan være med til at give en så god og aktiv hverdag som muligt på trods af demenssygdom.

 

Vi har både tilbud til demensramte og til dig, der er pårørende til et menneske med demens.

Få rådgivning

Har du eller en du holder af fået demens? Du kan altid bruge Ældre Sagens rådgivning.

I lokalafdelingen har vi en demensansvarlig, der har overblik over, hvordan Ældre Sagen kan hjælpe dig, der får demens ind på livet.

Den demensansvarlige kender lokalafdelingens demensaktiviteter, har en grundlæggende viden om demens samt kendskab til vigtige personer i lokalområdet - fx kommunens demenskoordinatorer.

Du kan finde oplysninger i bunden af denne side.

Få mere viden om demens.

Har du spørgsmål om demens, eller vil du gerne vide mere? Du kan finde en række gode informationer og rådgivning om livet med demens på Ældre Sagens hjemmeside.

Demensansvarlig i lokalafdeling Galten

Elsebeth Jørgensen, telf: 2334 9105

Links til Ældre Sagens hjemmeside.

 

Hvad er demens

Demenstest - bliv klog på demens

 

Sidst opdateret 12.03.2020