Om lokalafdelingen

Få mere at vide om aktiviteter, opgaver og indsatsområder i Ældre Sagen Frederiksberg
Velkommen til Ældre Sagen Frederiksberg
 
Lokalafdeling Frederiksberg er - med over 13.000 medlemmer - én af Ældre Sagens store lokalafdelinger. Vores kontor og aktivitetscenter ligger på Howitzvej 1, 1. sal - på hjørnet af Falkoner Allé tæt ved Frederiksbergs rådhusplads.
 
De mange forskellige aktiviteter, som vi to gange om året tilbyder vores medlemmer at deltage i, drives af omkring 350 frivillige. De stiller ulønnet deres ekspertise og tid til rådighed for dem, 
der vil gøre brug af vores tilbud. 
 
 
Lokalafdelingens programblad udkommer i august og december
Det indeholder oversigt over samtlige de aktiviteter, som vi tilbyder vores medlemmer 
Læs programbladet her.  
I Programbladet findes via indholdsfortegnelsen en vejledning i, hvordan man tilmelder sig aktiviteterne.
 

Den overordnede ledelse af lokalafdeling Frederiksberg sker via en bestyrelse

Den vælges af de medlemmer, som giver deres stemme til kende  på Årsmødet. Årsmødet finder - hvert år - sted i marts måned. 

Kom i kontakt med bestyrelsen her.

Referater fra henholdsvis Årsmødet og de månedlige bestyrelsesmøder offentliggør vi her på hjemmesiden.

Se mere her.

 
Ældre Sagens hovedkontor giver besked, når vores lokalafdeling får nye medlemmer. 
En aften i løbet af foråret og efteråret inviterer vi nye medlemmer til et introduktionsmøde, hvor der bliver lejlighed til at stifte bekendtskab med alt det, der sker hos os. 
Der bliver ligeledes lejlighed til at hilse på mange af vores aktivitetsledere.
 
Vi opfordrer vores medlemmer til at abonnere på lokalafdelingens eget  nyhedsdbrev.
Det udsendes pr. mail i takt med, at vi har noget på hjertet, som vi gerne vil fortælle vores medlemmer. Nyhedsbrevet er et høj-aktuelt supplement til den bladpakke, som alle medlemmer
får tilsendt med post  6 gange om året fra Ældre Sagens hovedkontor. Tilmelding til nyhedsbrevet kan ske her.
 
Vores hjemmeside www.ældresagen.dk/frederksberg
Hjemmesiden er under løbende opdatering og udvikling med sigte på at servicere de af vores medlemmer, der på egen hånd vil følge med  i vores virke 
- og som vil benytte de on-line-booking muligheder til kurser (motion, it, sprog,), foredrag, udflugter, hobbyprægede aktiviteter og
ikke mindst vores sociale samværstiltag og individuelle vejledningsmuligheder.
 
Hvis hjemmesiden ikke giver svar på evt. spørgsmål, så tager vi telefonen 33 79 31 62, mandag til fredag, kl. 12.30-14.