Tryghedsopkald

Måske bor du alene og er ikke helt rask. Og måske er du bekymret for, hvad der vil ske, hvis du bliver ramt af en ulykke i dit hjem.
Ældre Sagens ringegrupper - tryghedsopkald
 
Ældre Sagen er ikke kun en sag for ældre. Det er også en sag for dem, der bliver ældre. Et af de områder, hvor Ældre Sagen udfører et meget stort arbejde, er tryghedsopkald til ældre mennesker. Der sidder mange enlige mennesker rundt om i de Fredericianske hjem, som ikke har en særlig stor omgangskreds. Børn og børnebørn bor måske langt borte og kan ikke hver dag komme og besøge den ældre i familien.

 

Her har Ældre Sagen i Fredericia oprettet et tryghedsnetværk, der sikrer, at mange enlige hver eneste morgen – året rundt – bliver ringet op af en frivillig medarbejder i Ældre sagen. Derved sikrer vi os, at ingen af de mennesker, der er med i tryghedsnetværket, kommer til at ligge syge og dårlige eller det, der er værre, uden at få hjælp. Ældre Sagen i Fredericia har 8 ringegrupper. Hver ringegruppe har 10 personer, de skal ringe til. Hver ”ringer” har en uges vagt, og da der er 7 ”ringere” i en gruppe vil det sige, at de hver 7. Uge hver morgen skal bruge en halv times tid på at ringe til ældre medborgere. Udgifterne til telefonen bliver betalt af Ældre Sagen.

Kontakt:

Dorthe Pihl Sørensen
Tlf. 22 79 26 25 
email: dorthepihl@gmail.com

Sidst opdateret 02.09.2019