Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Vedrørende tilmelding til vore aktiviteter

Som vi informerede om blandt andet i lokalbladet fra juli 2020 og i nyhedsbreve, startede den åbne tilmelding til de fleste af vore aktiviteter i sæsonen 2020 - 2021 mandag den 17. august 2020 fra klokken 9.00.

Du tilmelder dig via den Tilmeld-knap du finder på siden med omtalen af den aktivitet du vil tilmeldes.

Når du vil tilmelde dig skal du anvende dit medlemsnummer til Ældre Sagen samt din fødselsdato.

Vi har dog oplevet, at nogle forholdvis få medlemmer har haft et problem med at tilmelde sig.
De har fået en besked på skærmen om at de ikke kan findes i systemet.
Årsagen har så meget tit været at medlemmets fødselsdato er registreret forkert i Ældre Sagens database. 
Oplever du det samme vil vi anbefale at du kontakter Ældre Sagens medlemsservice på tlf. 3396 8689 for høre om din fødseldato er registreret korrekt.

 

Herunder ser du den første del af tilmeldingsproceduren hvis du ville tilmelde dig koncerten med Sussi og Leo den 3. november 2019.

Sammen med tilmeldingen skal du betale for deltagelsen i aktiviteten ved hjælp af dit Dan-kort.

Andre kort kan ikke anvendes.

Nederst her på siden kan du se hvordan en Tilmeld-knap ser ud på en side med omtale af en aktivitet.

Er der en tilmeldingsfrist til arrangementet, vil Tilmeld-knappen forsvinde når tilmeldingsfristen er udløbet.
Er der et begrænset antal pladser til rådighed ved arrangementet, og der ikke er flere pladser tilbage før tilmeldingsfristen er udløbet, vil Tilmeld-knappen blive erstattet af en Venteliste-knap.
Du kan så tilmelde dig til en venteliste.
I så fald skal du ikke betale for deltagelsen før du eventuelt flyttes over på deltagerlisten.
Er der blevet en ledig plads så du kan komme på deltagerlisten, vil du blive kontaktet af en af lokalafdelingens bookingfrivillige.

  

 

Sidst opdateret 08.02.2024