Foredrag og møder

Genstart! Fra et aktivt arbejdsliv - til et aktivt seniorliv

Er du i slutningen af dit arbejdsliv eller i begyndelsen af din senior-tilværelse, så kom og få inspiration til et seniorliv med fællesskab og mening. Vi mødes to dage. Dag 1: Tirsdag den 2. november 2021 kl. 10:00-15.00 Dag 2: Tirsdag den 9. november 2021 kl. 10:00-12:00

Tilmeldingsfrist 12.10.2021 kl. 23.59
Tilmeld

Lokalafdeling

Fredensborg

Hvem

For alle

Pris medlemmer

Gratis

Pris ikke medlemmer

Gratis

Hvornår

02.11.2021 kl.10.00-15.00

Særlige behov

Adgang med kørestol: Ja

Mødested

Egedal Byens Hus, Egedalsvej 2, 2980 Kokkedal

Beskrivelse

Begge dage i Byens Hus Egedal, Egedalsvej 2, Kokkedal
Det kan være en stor forandring at gå fra et aktivt arbejdsliv til en tilværelse med større frihed. Det er som at starte på et nyt kapitel i sit liv, hvor spørgsmål som: ”Hvad skal jeg nu bruge tiden til, hvem kan jeg bruge min tid sammen med, og hvad skal vi være sammen om?”, trænger sig på.

PÅ GENSTART får du inspiration til at svare på disse spørgsmål. Du møder også andre, som går med samme overvejelser, og I får mulighed for at tale sammen om interesser og ønsker til godt og aktivt seniorliv.


Vi sætter fokus på:



  • Overgangen fra arbejdsliv til seniorliv – hvorfor kan det være så svært?

  • Hvordan finder jeg ind i et seniorliv med aktivitet, mening og gode relationer?

  • Hvilke foreninger, projekter og fællesskaber findes der i Fredensborg Kommune, som kunne være attraktive at komme i kontakt med? 


At være aktiv, at være en del af et fællesskab og have en meningsfuld hverdag er ofte til en vis grad givet, mens man er på arbejdsmarkedet. GENSTART giver dig et sted og et netværk, hvor du sammen med andre kan tale om, hvordan du får et seniorliv med aktivitet, fællesskab og mening!

Vi håber, at du tager hjem fra GENSTART med masser af ideer til at planlægge et seniorliv med aktiviteter og relationer, som passer til dig og måske endda med et nyt
netværk, der kan støtte og udfordre dig i dit nye livskapitel.


Du kan læse nærmere om GENSTART via dette link.


Kurset er gratis, idet det støttes økonomisk af Fredensborg Kommune og gennemføres i et samarbejde mellem Ældre Sagen i Fredensborg og Frivilligcenter Fredensborg.


Medlemmer af Ældre Sagen bedes tilmelde sig via Ældre Sagens hjemmeside via Tilmeld-knappen herover Det gør det nemmere at kontakte deltagere … skulle Covid-19 restriktioner kræve dette. Her er et link til hjemmesiden. Tryk på Tilmeld-knappen.


Du kan også tilmelde dig via www:frivilligcenteret.dk


For yderligere information kontakt Michael eller Peter.


Michael Huusom E-mail: Michael@Huusom.dk - Tlf.: 6166 2609


Peter Søndergaard E-mail: Peter@frivilligcenteret.dk - Tlf.: 3028 4085