Aktuelt

Demenskoordinatoren yder vejledning og rådgivning både til fagprofessionelle og til borgere/pårørende med demens.
Demenskoordinatoren er ofte "indgangen" til kommunen og varetager især første kontakt til den demensramte familie. Demenskoordinatoren samarbejder også med de frivillige aktører på området.
Kommunens demens sygeplejersker yder individuel vejledning og rådgivning til borgere med demens og deres pårørende. Man kan henvende sig uden lægehenvisning.
Kommunen har i øjeblikket 2 demenssygeplejersker.
• Ring på 57 87 66 33 på hverdage i tidsrummet 8.30 - 10.30.
• Hvis de ikke træffes, kan du lægge en besked, så ringer de tilbage

Følgesvende - et tilbud under Ældre Sagen, Sorø
Mange demente og deres pårørende vil i den lettere fase af sygdommen have stor glæde af at fastholde de aktiviteter og interesser, de hidtil har haft - i form af f.eks. kulturelle interesser, fritidsinteresser og naturoplevelser - og for at være sammen med andre mennesker. Ofte vælger man dog at blive hjemme, da det er lettere.
En frivillig følgesvend tilbyder at tage med til forskellige arrangementer for derigennem at støtte/hjælpe borgeren med demens og den pårørende. Med en frivillig følgesvend får familien den ekstra håndsrækning, som kan gøre det muligt igen at kaste sig ud i oplevelser og sociale aktiviteter.
Desuden tilbyder følgesvendene også gå ture eller lignende for mennesker med demens.
Kontaktperson følgesvend-koordinator fra Ældre Sagen Agnethe Kock tlf. 53 55 71 93 

Pårørendegrupper - tilbud under Alzheimerforeningen
Alzheimerforeningen afholder 2 grupper for pårørende til demente, som mødes en gang om måneden i Dianalund. Den ene gruppe mødes om onsdagen og den anden gruppe mødes om torsdagen.
I grupperne støtter man hinanden i at tackle de mange udfordringer, der er med at have en demensramt i familien.
Kontaktperson Anna Grete Refsgaard Jørgensen træffes på telefon 20974757 eller veddebedste@gmail.dk 

Aktiviteter for demensramte og deres pårørende - tilbud under Alzheimerforeningen
Alzheimerforeningen holder den sidste onsdag i hver måned aktiviteter for demensramte og deres pårørende. Se særskilt program.

Du kan læse mere på Sorøs hjemmeside https://soroe.dk/sundhed-og-sygdom/demens