Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Hyggelig samvær marts 2019

Hyggelig samvær den 10 marts blev besøgt af 92 deltagere som havde en rigtig hyggelig dag,  som mange af deltagerne udtrykte,med rigtig lækker mad, lavet af Conny og hendes personale fra Grænsehallerne.

Karen Holubovsky fortalte om " Heksehuset " i Padborg skov der blev opført som friluftsteater i 1948 og tiden  indtil 2004 gik med  teater og skuespil, hvor man måtte opgive at drive scenen videre. Her fulgte en periode med forfald og stormskader og i 2014 besluttede Aabenraa kommune at afsætte 50000,00 kr til nedrivning på budgettet.

Her blev der så nedsat en " Kulturgruppe " som kontaktede kommunen om en evt. overtagelse af " Heksehuset ", her forlangte kommunen at der skulle oprettes en godkendt forening for at få en brugsretsaftale.

Disse ting faldt på plads i 2015 hvor der blev afholdt en stiftende generalforsamling og Foreningen Padborg Friluftsscene blev dannet.

Der blev oprettet et korps af frivillige som ville påtage sig at genopbygge Friluftsscenen og Heksehuset, og samtidig søgte bestyrelsen om midler fra forskellige fonde. Området var klar til ibrugtagning i maj 2016.

Men så skete det ulykkelige, huset brændte ned til grunden af en påsat brand. Efter nogle ugers ventetid meddelte kommunen at forsikringsselskabet ville udbetale 372000,00 kr. til genopførelse. og i 2017 blev det første spadestik taget af borgmesteren, men for at få enderne til at nå sammen måtte de frivillige i gang igen og Heksehuset stod klar til det første arrangement, til grundlovs-og støttefesten den 5. juni 2017.

Sidst opdateret 22.11.2020