Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Årsmøde 2019

Årsmødet 2019 blev overværet af 100 medlemmer, og der var en rigtig god stemning på mødet.

Som dirigent på mødet blev der fra bestyrelsen foreslået: Claus Lund-Olesen og der kom ikke andre forslag.

Formanden Grethe Petz aflagde en fyldig beretning om årets gang og de forskellige aktiviteter som havde været i løbet af 2018, derefter fortalte Grethe om bestyrelsens  allerede fastlagte aktiviteter  for 2019.

Her var der bl.a. forskellige Rejser, Modeopvisninger, Højskoleophold og virksomhedsbesøg + alle de andre faste aktiviteter i form af motion, hygge, sang og spis sammen.

Beretningen blev modtaget uden spørgsmål eller indvendinger og taget til efterretning med klapsalver.

Kassereren Rita Clausen fremlagde hovedpunkterne i regnskabet for lokalafdelingen samt KO, også dette blev modtaget med klapsalver.

På valg til bestyrelsen var der 4 bestyrelsesmedlemmer på valg og da disse var villige til genvalg, blev alle genvalgt for en 2 årig periode

Derudover var der orientering om at en af suppleanterne Inger Wulf var indkaldt til bestyrelsen i løbet af året og uden for turnus, Inger blev valgt for en 1 årig periode.

Pa valg som suppleant var der åbnet mulighed for at der kunne være 4 suppleanter, hvilket bestyrelsen havde besluttet at gøre brug af, så her blev Benta Tønder Willy Kammeyer, Helga Lund-Olesen og Anders Fogh valgt som foreslået af bestyrelsen også her var der ingen modkandidater.

Efter årsmødet godt ledet af Claus Lund-Olesen blev der serveret den obligatoriske Suppe og Oksekød m. Peberrodssauce samt kaffe og lagkage. Conny fra Grænsehallerne stod for maden ( som var fremragende ) og serveringen.

Efter traktementet kom Streng og Bælg og underholdt med sang og musik

Sidst opdateret 22.11.2020