Det skal du vide om det nye MitID

Det NemID, du måske kender og benytter i dag, erstattes af det nye MitID. Udfasningen af NemID starter den 16. august 2021 og fortsætter ind i 2022. Læs mere om, hvad det betyder for dig.

MitID

MitID introduceres i løbet af sommeren 2021. NemID fortsætter, indtil både offentlige myndigheder og private virksomheder, har migreret til den nye løsning. Det betyder, at borgere i migreringsperioden kan gøre brug af både NemID og MitID.

MitID nøgleapp
Nøglekortet i pap udgår med NemID, og du vil fremover skulle bruge MitID via en ny MitID-app på din smartphone eller tablet ligesom NemID Nøgleappen.

MitID kodeviser eller kodeoplæser
Hvis du ikke har en smartphone eller tablet, kan du få en kodeviser eller kodeoplæser.

  • MitID kodeviseren er en lille, elektronisk enhed, der viser en engangskode. Koden skal du indtaste, når du godkender med MitID.
  • MitID kodeoplæseren (til blinde og svagtseende) er en særlig kodeviser, som kan læse koderne op.

Læs mere om det nye MitID her. (Åbner i nyt vindue).

Du kan altid kontakte Ældre Sagen Bornholms IT-hjælp for at få hjælp med MitID, eller hvis du blot har spørgsmål om MitID.

Kontakt Ældre Sagen Bornholms IT-hjælp


Sidst opdateret 03.06.2021