Tag med på Bornholms Højskole i 2019

Højskoleturen i år går til Bornholms højskole ved Åkirkeby sidste uge i juni.
(NB! ugen er ændret)

Se vigtig information om fejlagtige mails fra højskolen nederst !!!

Vi håber og tror, at oplevelserne bliver mindst lige så gode som sidste år – og gerne bedre. Der er rigtig meget at opleve på Bornholm.

Der holdes orienteringsmøde med forstanderen for højskolen i Skovlunde kulturhus søndag den 20. januar kl. 13.

Tilmelding er ikke nødvendig, og du bliver afkrævet 10 kr. for kaffe og kage m.v.
Selv om formanden sidste år lovede, at alle interesserede kunne komme med (og det gjorde de – 95 i alt), så er der kun 100 pladser på Bornholm. Det skulle så række, men der kan jo komme flere, der gerne vil med.
Derfor kan man tilmelde sig på mødet, og hvis man er forhindret i at komme til mødet, kan man melde sig til højskolelederen på forhånd.
Senere tilmeldinger modtages kun, hvis der er pladser til overs og i den rækkefølge, de kommer. Hvis der melder sig mere end 100 på
mødedagen, trækkes der lod om deltagelse i forsamlingens overværelse.
Man skal være selvhjulpen for at deltage, og der kan kun være et begrænset antal rollatorer i bussen. Der vil køre bus både fra Skovlunde og Ballerup til højskolen.
Al henvendelse vedr. opholdet skal ske til højskolelederen og ikke til højskolen.
Højskoleholdet ledes af Anette Broman,
tlf. 60 78 76 15 eller
mail bromanette13@gmail.com

Der bliver i øjeblikket sendt mails fra højskolen at man er på venteliste, det er forkert. Det er højskolens edb system der laver ballade. Bliv ikke bekymret.
Alle der har ansøgt om optagelse er optaget. Der kommer mail fra højskolen i løbet af uge 12 med oplysning om betaling og tidspunkt for afrejse.
Du er altid velkommen til at ringe til Anette Broman på tlf. 60787615.

 

Sidst opdateret 02.09.2019