Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Besøgstjenesten

Ældre Sagens besøgstjeneste er et tilbud til ældre mennesker, som bor i eget hjem.
Videoen vises ikke, da cookies er fravalgt. Klik her for at tilvælge marketingscookies

Ønsker du at få en ven til at

 Besøge dig i dit hjem til hygge og samvær, læse op af en bog/avis, spille kort eller…
 Gå tur eller at træne med (f.eks. ud i naturen, træne balance og/eller gå på trapper eller…)
 Ledsage dig til en aktivitet (f.eks. indkøb, museum, biograf, bibliotek eller…)

Ønsker du at få en ven, eller har du spørgsmål om dette, så henvend dig gerne til kontaktpersonerne (se nedenfor).
Det er vigtigt, at vennen og du ”passer” sammen, derfor besøger kontaktpersonen dig (efter aftale) og prøver efterfølgende at finde den rette ven for dig.

Ved det næste besøg deltager du, kontaktpersonen og vennen. I finder så sammen ud af, om du og vennen har lyst til at se hinanden fremover, og hvilken dag/tidspunkt I skal mødes.

Som udgangspunkt kommer en ven ca. 2 timer ugentligt. I finder selv ud af, hvad I vil bruge tiden til. Tilbuddet kan kombineres på flere måder. De 2 timer kan f.eks. bruges til hygge i hjemmet med efterfølgende frisk luft samt træning ved at gå tur og måske handle lidt på vejen.

Kontaktpersonerne: Lisbeth Hessellund, Trine Madsen og Vivian Rossau. Træffes enten på mail:

besoeg@aeldresagen-aarhus.dk eller på telefon 86 130926 (torsdage kl. 11.00-13.00).

Frivillige til Besøgstjenesten
Ønsker du at hjælpe et ældre menneske, og kan du afsætte 2 timer om ugen?
Enten som besøgsven (i den ældres eget hjem), ledsager, motionsven eller en kombination af alle 3 dele?
Tidspunktet for de 2 timer ugentligt aftales mellem dig og den ældre.
Der er mange muligheder, og vi hører meget gerne fra dig (se tlf.nr./mailadresse nedenfor)
Din alder: Ingen alder er for høj eller lav, men lige nu mangler vi meget venner, som er over 30 år.
Køn: Vi søger både mænd og kvinder.
Bopæl: Aarhus Kommune, og du må gerne bo i yderdistrikterne af kommunen, da vi har svært ved at dække disse områder.
Kvalifikationer: Lyst og interesse for at have kontakt med ældre mennesker.

Vi træffes enten på mail: besoeg@aeldresagen-aarhus.dk eller på telefon 86 13 09 26
(torsdage kl. 11.00-13.00).

Om os: Ældre Sagens besøgstjeneste er et tilbud til ældre mennesker, som
bor i eget hjem, og som savner et netværk og/eller har begrænset mulighed
for selv at komme ud blandt andre.
Det kræver ikke medlemskab af Ældre Sagen at blive frivillig.

 

Sidst opdateret 28.05.2023