Søg på lokalafdelingens hjemmeside
Logo

Bliv skoleven på Kongehøjskolen, Aabenraa

Har du lyst til at bruge nogle timer om måneden som frivillig i selskab med glade og nysgerrige børn?

Kongehøjskolen og Ældre Sagen, lokalafdeling Aabenraa søger to nye skolevenner til indskolingen (0. - 3. klassetrin).

Som frivillig skoleven får du mulighed for at bidrage med din livserfaring og nærvær, og du er med til at bygge bro mellem generationerne.

Du får din gang i klasserne i indskolingen og kan være med til f.eks. højtlæsning, lytning, spil, små opgaver, ture og samvær i mindre grupper af børn.

Du vil blive tilknyttet en fast klasse, hvor du samarbejder med den ansvarlige lærer.

Vil du høre mere om at blive frivillig skoleven?

Hvis du vil vide mere om at blive skoleven kontakt Jørgen Storgaard fra Ældre Sagen Aabenraa på tlf. 40453201, ved mail se kontakt oplysninger på emnesiden "Kontakt os".

Det er ikke en forudsætning at være medlem af Ældre Sagen. Ældre Sagen indhenter børneattester og sørger for, at du er forsikret.

Sidst opdateret 24.01.2024