Torben og Verner giver tryghed i døden

Vågemænd giver tryghed til døende og deres familie. De seneste år har flere mænd meldt sig til vågetjenesten, for ingen skal dø alene uden et menneske ved sin side

Forklaringen på, hvorfor kun knap hver tiende af vågerne er mænd, kan være, at det at våge stadig ses som en traditionel kvindeopgave, der handler om omsorg.

”Det opfattes ikke som mandigt nok,” mener Karen Bolvig Svendsen, der har arbejdet som sygeplejerske i 42 år og står for vågetjenesten i Bryrup.

For hende er det dog ligegyldigt, om det er en mand eller en kvinde, der våger.

At våge handler om tryghed, ro og nærvær

To af Ældre Sagens vågemænd er 69-årige Torben Nielsen, ny i vågetjenesten i Them/Bryrup, og 64-årige Verner Madsen fra Odense, der har været vågemand i et års tid. Verner Madsen er frivillig våger i Ældre Sagens vågetjeneste

De giver tryghed, ro og deres fulde nærvær til mennesker, som ligger for døden.

Samtidig kan de pårørende, hvis der er nogen, få et ofte tiltrængt pusterum til at lade op og være sammen med deres nære. De mener, at mændene kan og gør det samme som kvinderne i vågetjenesten.

”Jeg har ikke indtryk af, at der er forskel på mandlige og kvindelige vågere. Vi yder ikke pleje. Vi yder tryghed,” siger Verner Madsen, der råder andre mænd til at springe ud i det.

Få gode råd til, hvordan I får det bedste ud af den sidste tid sammen

Omsorg er også for mænd 

”Min fornemmeste opgave er at trøste og lindre og hjælpe den døende med at komme over ubehageligheder,” fortæller Torben Nielsen og lader ordene: ”Det skal nok gå” – sagt med lav og rolig stemme – hænge et øjeblik til eftertanke.

Torben Nielsens pointe er, at man skal forlige sig med sin skæbne. Derfor fokuserer han på livet mere end på døden.  Torben Nielsen er frivillig våger i Ældre Sagens vågetjeneste

”Hvis der er mulighed for kommunikation, spørger jeg ind til, hvad der gik godt, og hvad den døende var glad for. Selvom man er trist og bange, så må man kunne tænke tilbage på noget godt,” fortæller han.

Pårørende: Pas på dig selv, mens du hjælper

Fokus på at lindre uvished og utryghed

Verner Madsen fokuserer også på omsorgen og på at lindre den uvished og utryghed, den døende kan opleve. 

”Når jeg sidder og våger, holder jeg den døende i hånden. Det vigtigste er roen og det, at man ikke er alene, når man ligger for døden. At skabe ro og tryghed er kodeordene,” fortæller han. 

Læs også: 3500 dør alene hvert år

Et positivt bindeled til familien

For de fleste er det svært at miste et familiemedlem, en nær ven eller god bekendt.

Det kan også være svært at få sat ord på smertefulde oplevelser fra et langt liv. Det oplever vågemændene, når de møder de døende og deres familie.

”Som våger kan jeg tage noget fra deres skuldre og være et positivt bindeled mellem den døende og familien – en positiv katalysator i det triste,” mener Torben Nielsen.

Ikke bange for døden

Verner Madsen har som tidligere sygeplejerske ofte været tæt på døende – også før han gik ind i vågetjenesten. 

”Jeg har set folk, der ligger for døden, og jeg er ikke bange for det. Ofte ligger de og sover. Og når de vågner, har de brug for en at tale med,”  siger Verner Madsen, der pointerer, at det at våge er at give ro og tryghed og have modet til at turde blive i nærværet. 

Hans råd til andre mænd er: ”Spring ud i det! Det giver dig en masse. Mange har haft et spændende liv, og du gør noget godt, så mennesker ikke skal ligge alene.” 

Læs mere om vågetjenesten


Flere mænd i vågetjeneste

  • I Ældre Sagen er knap 8 procent af vågerne mænd
  • Røde Kors har også en vågetjeneste. I 2010 udgjorde mændene her 5 procent af vågetjenesten. I 2015 var andelen vokset til 10 procent.
  • Godt 70 procent af vågerne i Røde Kors er 60-69 år. 22 procent er 30-59 år.

 

Sidst opdateret 02.09.2019