Hjem på pension til en ny hverdag

Hverdagen ændrer sig på mange måder, når vi ikke længere skal på arbejde hver dag.

Tiden skal fyldes med nye interesser, og er man et par, skal man lære at være sammen på en ny måde.

For når man pludselig ikke er adskilt af arbejde otte timer eller mere hver dag, så opdager man måske nye sider af hinanden. På godt og ondt. 

Pensionslivet er et tabu

Det er et tabu for mange at tale om, at livet sammen som pensionister kan give udfordringer, men Verner og Jonna Christensen tør godt tale om, at det krævede lidt tilvænning, da Verner gik i land og pludselig blev en del af hverdagen for Jonna, der ellers altid har passet hjemmefronten. 

I de mange år Verner Christensen enten var ude at fiske eller rejste land og rige rundt som organisationsmand for fiskeriet, har hans kone stået for husholdning, børn, opdragelse og økonomi.

Ja, i de to perioder, hvor de byggede hus, var det hende, der tog flere af beslutningerne, mens Verner Christensen var væk. 

”Fiskerkoner har altid været meget selvstændige. Det har de jo været nødt til at være,” siger Verner Christensen, bedre kendt som Verner ”Tornby”, fordi han kommer fra Tornby i Nordjylland, og fordi alle hans kuttere har heddet noget med Tornby. Den sidste hed Jonna Tornby, opkaldt efter hustruen. 

Jonna Christensen sidder med et lille smil, da hun kommenterer selvstændigheden: 

”Ja, jeg har nok været en lille smule for selvstændig. Selvfølgelig spørger jeg, når vi skal beslutte noget større, men når jeg somme tider ser på andre kvinder, kan jeg godt nok hidse mig op over, at de gør sig så afhængige af manden.” 

Få en god overgang fra arbejde til folkepension

Sammen og hver sin vej

Derfor var det også lidt spændende, hvordan det skulle gå, da Verner Christensen gik i land som pensionist. Hvordan skulle de nu lige dele hverdagen?

”Vi begyndte begge at spille golf og fulgtes ad, men ellers er det tit og ofte sådan, at vi går hver vores vej. Når jeg kommer hjem, kører Jonna og omvendt,” fortæller Verner Christensen. 

De har begge hver deres interesser og dermed også hvert sit netværk.

”Jonna har jo opbygget en stor omgangskreds, som jeg ikke kender, og jeg kender mange mænd fra mine interesser, som Jonna ikke kender,” siger Verner Christensen. 

Ture og shopping var ikke et hit

I begyndelsen tog Verner med Jonna ud at handle, men det stoppede han hurtigt med. 

”Når Jonna skal købe noget, skal hun vende alle priserne. Det har jeg slet ikke behov for. Jeg er vant til hurtige beslutninger, mens Jonna er mere grundig. Så nu vil hun slet ikke have mig med mere,” siger Verner Christensen med et glimt i øjet.

De prøvede også engang at gå ture sammen, men det holdt hurtigt op, for Verner går altid ti meter foran, fordi han går hurtigt, mens Jonna
går noget langsommere. Men de har efterhånden lært at indrette sig efter hinanden, og som Verner Christensen siger:

”Jeg har aldrig blandet mig, for når hun har taget beslutningerne i mere end 40 år, finder hun nok også ud af det i dag, og jeg går ikke sådan op i småting. Om tøjet er rødt eller blåt.”

Tjen 60.000 kr. uden at påvirke din folkepension

Svært at komme hjem

Som tidligere formand for fiskerne i Esbjerg og med et væld af tillidsposter inden for branchen har Verner Christensen et stort netværk, og han
har jævnligt mødt kolleger, som syntes, det var svært at komme i land og gå på pension.

 

”Konen har jo været vant til at bestemme. Nu vil manden godt være med til at bestemme, hvad de skal have at spise, og hvornår der skal støvsuges. Ofte i en god mening, men hvis han begynder at vaske gulv, siger hun: ”Nå, er det ikke gjort godt nok?”

Som regel har mit svar været, at de bare skulle falde ned, og så vil det nok rette sig. Ja, det var lige før, man somme tider var sådan halvvejs psykolog.”

19 år og alene om hjemmefronten

Jonna og Verner Christensen blev gift den 31. december 1958. Jonna var kun 19 år.

Få dage efter brylluppet var Verner Christensen igen på havet for at fiske, og de næste godt 20 år var han ude at fiske 8-14 dage, somme tider i længere tid, og hjemme en til to dage.

Engang var han et halvt år på Grønland med sin kutter for at medvirke i forsøgsfiskeri for Fiskeriministeriet.

Verner Christensen, der er ud af en søskendeflok på 11, begyndte allerede at fiske, tre dage efter han blev konfirmeret.

Jonna Christensen gik hjemme, og hun har stort set været hjemmegående alle dage på nær nogle år, hvor hun var medhjælper i en bagerforretning.

”Alle konerne gik hjemme, og vi mødtes på græsplænen, hvor børnene legede, og vi tog på ture sammen. Når barnet var sygt, spurgte vi de
andre om deres erfaringer,” fortæller Jonna Christensen, der også var meget sammen med sin svigerinde.

Undgå modregning som ny folkepensionist

Til møder og på rejse

Omkring 1980 blev Verner Christensen valgt til næstformand i Esbjerg Fiskeriforening. Han skulle aflaste formanden Kent Kirk, som skulle passe sin post som politiker i Europa-Parlamentet.

 

Senere blev Verner Christensen formand, og da Dansk Fiskeriforening og Danmarks Havfiskeriforening i 1994 blev lagt sammen, blev han næstformand.

”Det har aldrig været min mening at blive organisationsmand. Jeg ville meget hellere fiske, og jeg betingede mig i begyndelsen, at jeg stadig kunne få tid til at fiske. Jeg hyrede en fremmed skipper til min kutter, men det gik ikke i længden,” fortæller Verner Christensen. 

På rejser rundt i landet

Han var ikke meget hjemme, for nu holdt han møder med fiskere i Hirtshals og Skagen og med ministeren i København. Ofte var han på rejse for at tale med fiskere i andre lande. 

Hustruen har været med på mange af rejserne, men det meste af tiden har hun haft sin hverdag i hjemmet, mens Verner Christensen har rejst.

Verner Christensen var organisationsmand, til han gik på pension i 2000.

Når han skal svare på, hvorfor han blev valgt igen og igen, må hans kone træde til: ”Når du sagde noget, så mente du det. Du havde et standpunkt, og du stod fast. De kunne regne med dig.”

Gode tips til at møde andre

På pension og stadig aktiv

Verner Christensen havde ikke været på pension ret længe, inden han var med til at stifte en seniorklub for fiskere i Esbjerg. Den har nu eksisteret i 16 år, og Verner Christensen er stadig formand. 

Da Verner og Jonna Christensen besluttede sig for at flytte i andelsbolig for 15 år siden, kom han også hurtigt i bestyrelsen og blev kasserer. I dag er han formand.

Jonna Christensen var i 25 år opråber ved bankospillet på et plejehjem. Det var hver mandag, og derfor begyndte Verner Christensen at køre ned på havnen for at passe Sømandsservice, et lokale, hvor udenlandske søfolk har adgang til computer, spil, telefon osv. 

”Jeg er godt nok ikke god til engelsk, men det er mange af de kinesere, der kommer, heller ikke, og det går alligevel,” siger Verner Christensen med et skævt smil.

Jonna Christensen arbejder en til to gange om ugen i en genbrugsbutik. Derfor laver Verner Christensen mad hver fredag. Det er ikke noget problem, for dengang han begyndte som fisker, skulle man som yngste mand sørge for maden på kutteren.

Han spiller bridge to gange om ugen. Den ene gang med hustruen, den anden gang med Laurits Tørnæs, fhv. minister og ligeledes tidligere organisationsmand for fiskerne. 

Jonna og Verner Christensen har familien, bridge og golf til fælles, men ellers kører de på hver sin bane.

Som Jonna Christensen siger: ”Man skal give hinanden plads og have respekt for hinanden.”