Efterladt med skyldfølelse

Anne Linander var pårørende til sin demensramte mor i 12 år, mens hun passede job og små børn.

Anne Linanders mor døde for tre år siden som 82-årig, men hun havde i 12 år været hårdt plaget af tiltagende demens.

— De første otte år var min mor derhjemme, og jeg følte, at min kommune misbrugte mig lidt, da jeg jo var der for min mor, fortæller Anne Linander om det at være pårørende.

— Jeg havde selv tre små børn, som jeg var alene med, og jeg var hos min mor mindst fem gange om ugen. For selvfølgelig passer man sin mor. Men det er superhårdt at skulle være mor for sin egen mor. Jeg tog mig af alt: Indkøb, madlavning, oprydning og rengøring.

Hjemmehjælpen var mangelfuld

Efter 3-4 år blev Anne Linanders mor visiteret til hjemmehjælp af kommunen. Men det ændrede ikke meget. Portræt af pårørende Anne Linander, der sidder med et eftertænktsomt blik i sin sofa med citat

— Jeg var stadig nødt til at tjekke hende nærmest døgnet rundt, fortæller Anne Linander, der føler, at kommunen lyttede til hendes ønsker for sin mor.

At moderen kom i bad, at hun kom op om morgenen, at hun fik mad, og at hun var hjemme og ikke flakkede rundt. Men den hjemmehjælp, moderen fik, var mangelfuld.

— Blandt andet opdagede jeg, at hjemmehjælperne ofte kun var der i ganske kort tid. Med det resultat at min mor ikke fik sin mad og derfor tabte sig meget.

Så selv om der kom hjemmehjælp fem gange om dagen, var jeg hele tiden nervøs og med god grund, fortæller Anne Linander, der en dag blev ringet op af en lokal beboer, der havde set Annes mor gå rundt i midterrabatten på motorvejen.

— Jeg fik hende hjem og kontaktede kommunen og fortalte, at jeg altså lige havde samlet min mor op nede på motorvejen.

Vær med i Facebook-gruppen for pårørende

Der mangler hænder og tid

— Min oplevelse var, at ja, det fungerede meget godt i toppen af det kommunale system. Men hvis ikke kommunen forstår at formidle behovet og det mest nødvendige til hjemmehjælperne, og hvis kommunen ikke afsætter den nødvendige tid, så kan det hele jo være lige meget, mener Anne Linander.

Efter otte år kom moderen på plejehjem. 

— Men heller ikke der var der tid nok til at tage sig af beboerne og sørge for, at de fik mad og andre fornødenheder.

Så også der var jeg til rådighed for at holde øje med, om min mor havde det godt. Og det havde hun ikke altid, siger Anne Linander.

— Som pårørende skal man have meget mere viden om, hvad man kan blive udsat for. Det forløb, jeg har oplevet, er for hårdt, når man samtidig skal passe et fuldtidsarbejde og tre små børn.

Det efterlod mig med skyldfølelse, for jeg følte ofte, at jeg ikke magtede at være nok for hende, siger Anne Linander. 

Pas på dig selv, mens du hjælper

  • Det er hårdt at være pårørende. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dig selv. Ellers er der risiko for, at du selv brænder ud og bliver syg.
  • Det er helt i orden, at du bliver ved med at gøre det, du kan lide.
  • Søg råd og vejledning om, hvordan du passer godt på dig selv.

Få gode råd og små tips til en lettere hverdag som pårørende 

Støtte til pårørende

Pårørende skal sikres bedre vilkår, så de kan leve gode liv og passe på sig selv, samtidig med at de hjælper syge og svækkede ældre.

Læs hele mærkesagen pårørende

Sidst opdateret 25.08.2020