Kaffemik i Besøgstjenesten
Direkte oversat fra grønlandsk betyder kaffemik ”at fejre noget med kaffe”. Grønlænderne holder kaffemik, når de skal fejre en særlig begivenhed – fødsel eller fødselsdag, første skoledag eller konfirmation – men den ægte nydelse kommer af at være i samme rum med en masse andre mennesker.
Til efterårets kaffemik får Besøgstjenesterne i hele landet netop mulighed for at samle besøgsvenner og besøgsværter til en festlig men uhøjtidelig komsammen, hvor vi fejrer besøgsvenskabet, og at vi kan være sammen igen.
Der vil også blive mulighed for at invitere nysgerrige fra lokalsamfundet med - hvis man ønsker det lokalt. Det kan være, man mangler besøgsvenner eller besøgsværter eller blot ønsker at gøre opmærksom på Besøgstjenesten.
Nemt at være med
Det bliver nemt, enkelt og ikke mindst uden omkostninger for den enkelte lokalafdeling at invitere til kaffemik:
- Man tilmelder sin besøgstjeneste ved at skrive en mail til kaffemik@aeldresagen.dk. I mailen skriver man: lokalafdeling + sin planlagte dato fra Kaffemik.
- Man kan tilmelde sig fra den 1. juni og frem til senest den 15. september.
- Sekretariatet udbetaler 100 kr. per registreret besøgsven per. 15. september, direkte til den tilmeldte lokalafdeling.
- Pengene skal bruges til betaling af kaffe, brød, kage og et lokale til kaffemik. De 100 kr. dækker ét besøgsvennepar – det er som udgangspunkt ikke meningen, at besøgsvennen skal komme alene.
- Kaffemik-arrangementet afholdes på et valgfrit tidspunkt i oktober måned 2021.
- Alle udgifter bogføres med bilag på aktivitetskode 235. Eventuelt ubrugte midler er øremærket Besøgstjenesten.
Hjælp til annoncering m.m.
Her på siden vil vi løbende lægge materiale-skabeloner, som man kan bruge med lokal tilpasning til pressemeddelelse, annoncering, invitation m.m.
- Pressemeddelelse til KaffemikPLUS
- Bestil KaffemikPLUS annonce til lokalavisen
- Nyhed til lokalt nyhedsbrev og/eller Facebook - KaffemikPLUS
- Invitation til venner og værter
- Bliv klar til Kaffemik - tjekliste
- Trykte materialer - bestillingsliste
Mange af vores værter er for dårlige til at deltage – kan vi stadig tilmelde os Kaffemik?
Ja, det kan I! Vi ved at vennerne vil gøre, hvad de kan, for at hjælpe værterne til og fra Kaffemik, så så mange som muligt kommer med. Men Kaffemik er også en fejring af besøgsvennerne og deres indsats, så hvis der bliver en overvægt af besøgsvenner, så har det også værdi. Måske kan der så blive råd til at glæde de værter, der bliver hjemme, på anden vis.