Rekrutteringsugen 2023
Rekrutteringsugen er en uge, hvor der sættes fokus på rekruttering af frivillige og synliggørelse af den brede palet af aktiviteter, man kan være med til at løfte som frivillig i Ældre Sagen. Det er altså en fælles koordineret indsats, som skaber synlighed om det frivillige engagement i Ældre Sagen på tværs af landet. Jo flere, som vil være med, jo bredere kommer vi ud, og desto flere bliver opmærksomme på den store frivillige indsats i Ældre Sagen.
I år er rekrutteringsugen i uge 40 fra 2.-8. oktober. Temaet for rekrutteringsugen er i år afholdelse af infomøder/ åbent hus-arrangementer. Hertil er der lavet en rekrutteringspakke med materialer, der hjælper med at skabe synlighed om lokalafdelingens infomøde/åbent hus-arrangement. Derudover gives der støtte til annonceudgifter for rekruttering af frivillige i forbindelse med rekrutteringsugen.
Rekrutteringspakken indeholder følgende:
- Materialer (annoncer, plakater og flyere) til de frivillige i jeres lokalafdeling. De fleste bliver frivillige igennem en anden frivillig. Jeres frivillige er jeres bedste ambassadører i forhold til at invitere folk med til infomødet/åbent- hus arrangementet. Se plakaten Se Flyer
- Materialer (annoncer, plakater og flyere) til medlemmer/potentielle frivillige. Se plakaten her Se flyer Se annoncen
- Færdiglavet facebookopslag, som kan deles på Facebook. Se tekst til facebookopslag Se billede til facebookopslag
- Tekst til det lokale nyhedsbrev der kan sendes til medlemmerne. Se tekst til nyhedsbrev
- Et idekatalog med forslag til gode måder at skabe synlighed omkring lokalafdelingens åbent hus-arrangement/infomøde, og med forslag til afholdelse af åbent hus-arrangementer/infomøder, se idékataloget her
Derudover henvises til udstillingsmaterialer som skilte, standere og bannere med Ældre Sagens logo, som kan indkøbes til åbent hus-arrangementerne/infomøderne. Mere information om dette kan findes her: udstillingsmaterialer med Ældre Sagens logo
Obs. der gives ikke økonomisk bistand i forbindelse med udstillingsmaterialerne.
Støtte til annonceudgifter
Der gives støtte til lokalafdelingernes annonceudgifter i forbindelse med rekrutteringsugen.
Det betyder, at der kun gives støtte til annonceudgifter, der omhandler synliggørelse af lokalafdelingens behov for flere frivillige og eller lokalafdelingens infomøde/åben-hus arrangement. Der støttes med 50 procent af annonceudgiften, dog maksimalt 3.000 kr. pr. lokalafdeling.
Lokalafdelingen viser, om de vil have støtte igennem spørgeskemaet, der sendes ud i uge 32 i forbindelse med rekrutteringsugen, eller ved at skrive til lokalfokus@aeldresagen.dk.
I slutningen af august sendes der et bevillingsbrev til lokalafdelingerne, som viser, at de får støtte til annonceudgifter. Derefter skal lokalafdelingen indsende udgiftsbilagene for deres annonceudgifter til pulje@aeldresagen,dk, hvorefter pengene udbetales til lokalafdelingen.
Udgiftsbilag skal sendes hurtigst muligt, og senest 1. december.
Bestilling af rekrutteringspakken
Materialer og midler til annonceudgifter bestilles igennem et spørgeskema, der sendes ud til alle lokalafdelingsformænd i starten af august. Ellers kan man også skrive ind til lokalfokus@aeldresagen.dk for bestilling af materialer og annoncer.
I så fald skal man i mailen skrive lokalafdelingsnavnet, sted/tidsinformationer for infomødet/åbent hus-arrangementet, og evt. navn og e-mail på en kontaktperson, så det kan tilføjes i materialet i rekrutteringspakken.
Ved spørgsmål kontakt:
lokalfokus@aeldresagen.dk eller,
Silas Blomquist, Akademisk medarbejder i sekretariatet, sb@aeldresagen.dk, 23646986
Jannik Lindholm, Projektleder i sekretariatet, jal@aeldresagen.dk, 33968619