Ny sikker på nettet kampagne
I oktober 2015 lancerede Digitaliseringsstyrelsen og Finansrådet en kampagne med fokus på, hvordan vi undgår at blive snydt på nettet.
Kampagnen består af en ny side på borger.dk, som blandt meget andet indeholder gode råd til, hvordan man undgår identitetstyveri.
Baggrunden for kampagnen er, at danskerne ikke er gode nok til at beskytte deres fortrolige oplysninger på nettet.
Derudover byder kampagnen på en video med Felix Schmidt, hvor han besøger et indkøbscenter. Her forsøger han at lokke personfølsomme oplysninger ud af tilfældige mennesker, han møder.