Ny online valgprotokol testes ved årsmøder i marts
Ved årsmøderne i marts tester Ældre Sagen en nye valgprotokol, som kan udfyldes og underskrives online. Der er 11 lokalafdelinger der har udtrykt ønske om at deltage i testen, så de er med til at fange evt. fejl og forbedre brugervenlighed, inden systemet udrulles til alle lokalafdelinger næste år.
Integration til medlemssystemet
Den nye valgprotokol taler direkte sammen med vores medlemssystem. Når man logger på løsningen, hentes helt automatisk en oversigt over medlemmer og suppleanter i lokalafdelingens bestyrelse. Det er den nye online valgprotokol, og man har naturligvis kun adgang til valgprotokollen i egen lokalafdeling.
I protokollen vil man kunne se navn, medlemsnummer, rolle og året de enkelte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter er på valg. Valgprotokollen kan redigeres og indsendes til digital underskrift hos dirigenten, når årsmødet er slut. Når dirigenten har underskrevet med digital signatur, får formanden i lokalafdelingen og Sekretariatet automatisk en kopi, og alle data registreres i medlemssystemet.
Samme adgang som til Listeværktøjet
De lokalafdelinger, der tester systemet, får mulighed for at tilgå deres online valgprotokol via Frivilligportalen fra onsdag den 27. februar. Det kræver dog adgang til Listeværktøjet. Kun frivillige med adgang til Listeværktøjet vil have mulighed for at redigere og indsende valgprotokollen til underskrift.
Vi glæder os til at få erfaringer med systemet ved dette års årsmøder, og så vil alle lokalafdelinger have mulighed for at bruge systemet i 2020.