Lokalafdeling
Rudersdal
Hvem
For alle
Foredrag og møder
Kald mig hvad du vil. Bare ikke Pensionist! Kom til et foredrag om alderisme med Anette Tybjerg- Jeppesen Ph.d. cand.psych.
Rudersdal
For alle
Havarthigaarden, Lokale D Havarthivej 6 2840 Holte
Alderisme – diskrimination og fordomme baseret på alder – findes ikke kun på arbejdsmarkedet, men er et sjældent anerkendt samfundsproblem med ganske alvorlige konsekvenser, der påvirker både ældre og yngre mennesker. Alderisme kan manifestere sig gennem forskellige former for diskrimination, herunder manglende adgang til jobmuligheder, sundhedspleje og ressourcer.
Du har sikkert hørt om firmaer eller det offentlige, som skal omstrukturere eller skære ned. Ofte får man at vide, at det skal ske ved naturlig afgang. Har man nogen sinde spurgt, hvordan det påvirker de ansatte, der er oppe i årene, at de lige pludselig er i søgelyset som en ”naturlig afgang”?
Chefen kommer ind til dig og præsenterer en ny ansat i din afdeling: ”Nu har du jo været her i mange år, og du kender alle vore procedurer og arbejdsinstrukser, så jeg skal bede dig tage dig af vor nye medarbejder.”
Med udgangspunkt i den eksisterende forskning på området fortæller psykolog og aldersforsker Anette Tybjerg-Jeppesen i foredraget, hvad alderisme er, hvor udbredt det er, hvad det gør ved os - og hvad vi kan gøre ved det.
Anette Tybjerg-Jeppesen siger det på den måde:
Alder er ”bare” et tal, men det er samtidig så meget mere. Samfundets fordomme og stereotyper om alder er afgørende for både vores fysiske og psykiske sundhed i takt med, at vi bliver ældre.”