Lokalafdeling
Roskilde
Hvem
Kun for medlemmer
Rejser og ture
Vi kører mod Fyn og starter turen på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud. Her skal vi på en spændende guidet tur ud blandt de store bisonokser. Turen foregår i åben, men overdækket prærievogn.
Tilmelding
Tilmelding starter d. 31.03.2025 kl. 10.00
Roskilde
Kun for medlemmer
950 kr.
Roskilde Hallerne
Vi kører mod Fyn og starter turen på Ditlevsdal Bisonfarm i Morud. Her skal vi på en spændende guidet tur ud blandt de store bisonokser. Turen foregår i åben, men overdækket prærievogn. Her fortæller en guide om Europas største bisonfarm med knap 400 bisonokser, deres adfærd og sjove historier fra en anderledes hverdag, alt imens vi kører rundt og ser de imponerende dyr. Husk varmt tøj ved blæst og lave temperaturer – det kan også være en god idé at medbringe pude eller tæppe til at sidde på.
Efter prærieturen skal vi have frokost på Ditlevsdal, og vi skal selvfølgelig smage bisonkød, nemlig bisonhakkebøf med kartofler m.m. Der bliver også tid til et besøg i deres gårdbutik.
Herefter kører vi videre til Humlemagasinet, som ligger kun et kvarters kørsel fra Ditlevsdal. Humlemagasinet er et levende museum med tilhørende park. Specialudstillingen i 2025 hedder ”I Danmark er jeg født” med H.C.Andersen og danske motiver. Herudover er der Historisk Dukkemuseum, Sigfred Pedersen-museet og Humlemuseet. Og endelig er der 10 tdr. land park med over 20 forskellige temahaver. Vi starter med et foredrag, hvor vi får fortalt historien om Humlemagasinet, og hvordan stedet er blevet til den kulturperle, som det er i dag. Herefter skal vi have kaffe og stedets berømte Prinsesse Marie-lagkage. Og endelig slutter vi af med at gå på egen hånd i både museum og park. Ca. kl. 17.00 er vi klar til at køre mod Roskilde, hvor vi forventer ankomst til Roskilde Hallerne ca. kl. 19.30.
Forventet pris 950 kr. inkluderer bustransport, guidet tur Ditlevsdal, frokost med 1 genstand, entré og foredrag i Humlemagasinet, kaffe med lagkage.