Lokalafdeling
Roskilde
Hvem
For alle
Rejser og ture
Efter opsamling ved Roskilde Hallerne går turen mod Knuthenborg Safaripark på Lolland. Ved ankomsten kl. 10.00 går vores guide ombord i bussen. Guiden vil på den 45 minutter lange guidede safaritur vise os rundt i parken og fortælle spændende historier om dyrene, safariparken og Knuthenborg gods.
Tilmeldingsfristen er overskredet
Roskilde
For alle
925 kr.
925 kr.
Roskilde Hallerne
Efter opsamling ved Roskilde Hallerne går turen mod Knuthenborg Safaripark på Lolland. Ved ankomsten kl. 10.00, stiger vores guide ombord i bussen. Guiden vil på den 45 minutter lange guidede safaritur, viser os rund i parken og fortæller spændende historier om dyrene, safariparken og Knuthenborg gods. Herefter besøger vi Evolutionsmuseet.
Klokken ca. 11.00 begynder vores besøg på Danmarks første dinosaurmuseum, Evolutionsmuseum, der blev åbnet i juni 2023 i Knuthenborg Safaripark. Evolutionsmuseet giver en fascinerende, multisensorisk oplevelse af vores fælles evolutionære historie. Lys- og lydsætningen samt tilsat duft, giver en helt unik og moderne oplevelse, som ikke findes andre steder i verden. Her er der tale om flere verdenssensationer, da museet rummer mange spektakulære og ekstremt værdifulde fund, der er blevet udgravet i løbet af de sidste par år og tilsammen dækker 300 millioner års evolutionshistorie. Museet huser de ægte skeletter fra en række dinosaurer, 10 dyr fra Permtiden – tiden før dinosaurerne – samt store dyr fra Istiden. Her i blandt finder vi allosauren ”Big Ben”, der er det mest velbevarede allosaurskelet, der nogensinde er fundet.
Klokken ca.12.30 spiser vi frokost i Bæverhalehuset, hvor vi får en Knuthenborg Platte m. fire forskellige slags pålæg og en lækker osteanretning inkl. en 1 øl/vand.
Efter frokost stiger vi igen på bussen og tager på sightseeing på egen hånd i parken. Her gør vi stop ved Dinosaurskoven. I den smukke skov af kæmpe sequoia-ogcyprestræer kan vi opleve fortidens kæmper, der fremstår næsten lyslevende med lyde og bevægelser, der gør oplevelsen meget livagtige.
Kl. 15.00 er der eftermiddagskaffe m. kage, inden hjemturen til Roskilde kl. 16.00
Pris pr. deltager 925 kr.: inkluderer bustransport, entre, guide, frokost inkl. 1 øl/vand/vin samt kaffe m. kage. Tilmelding på kontoret eller online på hjemmesiden fra mandag d. 17. februar til fredag d. 28. februar. Min. 35 deltagere – max. 50 deltagere.
Turleder: Anne Tofte, tlf. 61 27 70 21