Søg på www.aeldresagen.dk
Logo

Rejser og ture

Egeskov Slot

Turen går til Egeskov Slot, der er én af Nordeuropas bedst bevarede vandborge. En vandborg er en borg, hvor vandet i voldgraven grænser helt op til ydermurene. Vandet tjente i sin tid som et forsvar mod fjenden.

Tilmeldingsfrist 28.03.2025 kl. 15.00
Tilmeld

Lokalafdeling

Roskilde

Hvem

Kun for medlemmer

Pris medlemmer

1050 kr.

Hvornår

29.04.2025 kl.08.00-18.00

Mødested

Roskilde Hallerne

Beskrivelse

Egeskov Slot
Tirsdag den 29. april 2025. Afgang fra Roskilde Hallerne kl. 8.00.
Hjemkomst ca. kl. 18.00. Pris 1050,00 kr.
Turen går til Egeskov Slot, der er én af Nordeuropas bedst bevarede vandborge. En vandborg er en borg, hvor vandet i voldgraven grænser helt op til ydermurene. Vandet tjente i sin tid som et forsvar mod fjenden.

Efter opsamlingen i Roskilde kører vi mod Fyn over Storebæltsbroen - ved Nyborg gør vi lige et lille stop, hvor der er mulighed for toilet- og kioskbesøg. Herefter går turen direkte til Egeskov Slot, hvor vi starter med en guidet rundvisning på Slottet. Når du som gæst træder ind på Egeskov Slot, træder du ikke bare ind i en bygning, der bærer på alverdens historier. Du træder ind i et hjem, hvor en familie har levet og boet i flere generationer, og hvor hver generation har været med til at sætte sit præg på, hvordan slottet ser ud i dag.

Efter rundvisningen er der frokost i Brasserie Rigborg og der serveres ”Den Fynske Tallerken”. Drikkevarer for egen regning.

Herefter er der egen tid til at besøge Slotshaven og Egeskov Veteranmuseum.
Slotshavens mange afvekslende haverum er en oplevelse i sig selv og betragtes som en af de 12 mest spektakulære haver i verden. Egeskovs have har vundet mange havepriser. På Egeskovs Veteranmuseum kan du opleve en af de fineste og mest velbesøgte samlinger i Nordeuropa. Den vil præsentere dig for en yderst varieret samling af fly, motorcykler og veteranbiler, som Familien Ahlefeldt har indsamlet i mere end et halvt århundrede. 

Kl. 15 er der eftermiddagskaffe og kage i Brasserie Rigborg. Herefter går turen hjem mod Roskilde.

Pris 1050 kr. inkluderer bustransport, entré, guidet rundvisning, frokost i Brasserie Rigborg, eftermiddagskaffe og kage samme sted.

Tilmelding og betaling på kontoret eller online på hjemmesiden fra fredag den 14. marts til fredag den 28. marts. Max. 50 deltagere.